Got to main content

Murray Valley encephalitvirus

Murray Valley encephalitis er en sjælden sygdom forårsaget af Murray Valley encephalitvirus, som er endemisk i Australien og Ny Guinea. Virusset overføres til mennesker gennem myggestik, og sygdommen er mest udbredt i varme og regnfulde sæsoner. I sjældne tilfælde kan infektionen lede til alvorlig og fatal encephalitis hos mennesker og heste. Sygdommen er mere udbredt hos børn og i den aboriginske og papuanske befolkning.  

Der kendes ikke til tilfælde af forskning i eller anvendelse af Murray Valley encephalitvirus i relation til biologiske våben, men virusset er meget lig andre virus, der har været anvendt som biologiske våben, og er derfor omfattet af kontrol.

Smitteveje

Infektionen kan overføres via bid af forskellige arter af myg, dog primært Culex annulirostris. Vandfugle såsom hejrer og pelikaner udgør de primære værter; Kvæg, heste og grise kan dog også optræde som reservoir for virus. Sygdommen er ikke smitsom mellem mennesker.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er typisk mellem 7 og 12 dage men kan variere mellem 5 og 28 dage.
 

Sygdom

Symptomer

Infektion med Murray Valley encephalitvirus er i de fleste tilfælde asymptomatisk. Der observeres kliniske manifestationer i ét ud ca. 1000 tilfælde. Sygdommen varer normalt i ca. to uger og er karakteriseret ved akut debuterende feber, hovedpine, muskelsmerter, utilpashed, spisevægring og kvalme, før neurologiske komplikationer opstår. CNS-komplikationer inddrager hjernen, hjernestammen og rygmarven og omfatter lysfølsomhed, følelsesløshed, stivhed i nakken, hjernebetændelse, lammelser (inklusiv respiratorisk lammelse), meningitis, koma og krampeanfald. Sygdommen kan være livstruende og er mere alvorlig hos børn og oprindelige befolkningsgrupper. Ca. 40% af patienterne efterlades med varige psykiske og neurologiske komplikationer såsom bevægelsesforstyrrelser og ansigtslammelser.

Sygdomsudvikling

Virus opformeres i lymfeknuderne og i huden, hvorfra den spredes til centralnervesystemet.

Dødelighed

Dødeligheden er 0,02%, men op til ca. 20% hos dem der udvikler svære symptomer.

 

Diagnostik

Laboratoriedetektion

Virus-RNA kan påvises i blodprøver eller i cerebrospinalvæske vha. PCR. Alternativt anvendes serologisk testning vha. ELISA.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling mod infektion med Murray Valley encephalitvirus. Den givne behandling er primært symptomatisk.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine mod Murray Valley encephalitvirus. Infektioner kan forebygges ved regelmæssig anvendelse af myggeafvisende midler. Risikoen kan ligeledes nedsættes ved at sprøjte boligen indendørs med et insektmiddel og ved at anvende myggenet i endemiske områder.


 

I Australien overvåges udbredelsen af Murray Valley encephalitvirus vha. sentinelhøns. Hvis hønsene bliver inficeret med virusset, udvikler de antistoffer, der kan detekteres i deres blod. På denne måde kan myndighederne overvåge forekomsten af virusset og varsle befolkningen.

Murray Valley encephalitvirus, Japansk encephalitvirus, West Nilevirus og St. Louis encephalitvirus tilhører samme familie og danner et antigenkompleks. Disse virus anvender samme transmissionscyklus og forårsager lignende sygdomme, men er endemiske i forskellige dele af verden.