I 2003 blev et hidtil ukendt virus isoleret fra patienter, der udviklede alvorlige lungeinfektioner i Kina’s Guangdong provins. Virus blev identificeret som en β-coronavirus og senere navngivet SARS-CoV, hvilket efterfølgende blev ændret til SARSr-CoV. Fra 2020 og frem er den også blevet kaldt klassisk SARS og SARSr-CoV-1. Der har ikke været rapporteret tilfælde af infektioner med SARSr-CoV-1 siden 2004.

SARS-CoV-2 er virusset, som har forårsaget pandemien, der startede i 2019/2020, og som giver sygdommen COVID-19. Det er også et SARS-relateret coronavirus, men af en anden suptype kaldet SARS-CoV-2. På grund af den igangværende pandemi, er SARS-CoV-2 i øjeblikket ikke underlagt biosikringskontrol. 

Der er ikke kendskab til at hverken SARS-CoV-2 eller SARSr-CoV-1 er blevet udviklet som biologisk våben. SARSr-CoV-1 er omfattet af kontrol, fordi virus er stærkt smitsom, har en høj dødelighed og derfor kan være en attraktiv kandidat for bioterrorister. De følgende afsnit herunder omhandler kun SARSr-CoV-1.

Smitteveje

SARSr-CoV-1 er et zoonotisk virus, der inficerer lungerne. Dets naturlige reservoir er diverse typer flagermus af arten Rhinolophus, men virus har et bredt værtsspektrum og kan også inficere Himalaysiske palme desmerkatte (Paguma larvata), vaskebjørne (Nyctereutes procyonoides), mus, hamstere, fritter og primater.  
Smittevejen fra dets naturlige reservoir til mennesker er stadig ukendt, og det vides ikke om SARSr-CoV-1 kan smitte direkte fra flagermus til mennesker, eller om det kræver en mellemvært. Smitte mellem mennesker sker fra symptomatiske personer via aerosoler fra respiratoriske sekreter.

Inkubationstid

Inkubationstiden for mennesker er ca. 5 dage, og 13 dage efter smitte er sygdommen udviklet i ca. 95% af tilfældene.

Sygdom

Symptomer

Symptomer er atypisk lungebetændelse, som kan udvikle sig til akut luftvejssyndrom (ARDS) og/eller lungeskade med lungeødem og iltmangel. ARDS udvikles i 20-30% af tilfældene.

Sygdomsudvikling

Virus inficerer cellerne i lungerne og interagerer med de biokemiske processer, hvilket fører til væske i lungerne. Under sygdommen udvikles hoste og åndenød, som i alvorlige tilfælde kan udvikle sig til åndedrætsbesvær.

Dødelighed

SARS epidemien i 2003 bevirkede en dødlighed på 11%. Det var fortrinsvist ældre over 50 år, der ramtes hårdt, og i denne gruppe var dødeligheden højere.

Diagnostik

Laboratoriedetektion

RT-qPCR på næse- eller svælgpodning eller lungesekreter.  Serologi og virus dyrkning supplerer den molekylærbiologiske diagnose.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Behandling er begrænset til støttende åndedrætshjælp og lindrende behandling.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine eller profylaktisk behandling mod SARSr-CoV-1.