Infektioner med Japansk encephalitvirus kan forårsage alvorlig inflammation af hjernen. Virusset er tilstede over hele Asien. I de sydlige tropiske områder forekommer sygdommen året rundt, mens den er sæsonbetinget i de nordlige tempererede regioner.

Japansk encephalitvirus er egnet som biologisk våben, fordi den forårsager alvorlig sygdom hos mennesker, svin, heste og kvæg. Både Japan og det tidligere Sovjetunionen har forsøgt at udvikle Japansk encephalitvirus som biologisk våben.

Smitteveje

Infektionen kan overføres med forskellige arter af myg, primært Culex tritaeniorhynchus, hvoraf nogle også stikker om dagen. Virus findes normalt hos bl.a. grise og enkelte fuglearter og overføres fra disse via myg til mennesker. Myggene, der overfører virus, findes især på landet i de sydøstasiatiske områder, men kan også forekomme i storbyernes slumområder. Sygdommen er ikke smitsom mellem mennesker. Smittede patienter har normalt ikke virus i blodet og spiller derfor ingen rolle i videreførelse af virus til nye myg.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis hos mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er mellem 5 og 15 dage.

Sygdom

Symptomer

Majoriteten af alle tilfælde af Japansk encephalitvirus er asymptomatiske eller giver kun milde symptomer.
Hos nogle få procent af dem, som bliver inficerede, forårsager virus en inflammation i hjernen.
Infektionen er kendetegnet ved akut hovedpine, høj feber, kulderystelser, kvalme, opkastning, nakkestivhed og lysfølsomhed. Desuden udviser nogle patienter neurologiske symptomer, hjernebetændelse, sløvhed, desorientering, koma, muskelkramper og lammelse af overekstremiteterne. Spædbørn og ældre er mere tilbøjelige til at udvikle alvorlige symptomer. I svære tilfælde kan patienter udvikle neuropsykiatriske følgesygdomme og mental retardering.

Sygdomsudvikling

Virus opformeres i lymfeknuderne og i huden, hvorfra den spredes til centralnervesystemet.

Dødelighed

Blandt de personer der udvikler alvorlige sygdom er dødeligheden ca. 25%. Hos ca. 50% af de personer der udvikler alvorlige symptomer vil sygdommen medføre varige mén.

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Virus-RNA kan påvises i blodprøver eller i cerebrospinalvæske hos nogle patienter vha. PCR i den tidlige fase af sygdommen. Serologisk testning vha. ELISA er desuden en meget udbredt metode til diagnostik af Japansk encephalitvirus.

Behandling og Forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling for Japansk encephalitis. Den behandling der gives er fortrinsvis symptomatisk, evt. med assistance til vejrtrækning og smertelindring.

Forebyggelse

Der findes tre vacciner mod Japansk encephalitvirus, den almindeligste er IXIARO. Risikoen for at blive inficeret med Japansk encephalitvirus er forholdsvis lav, og personer som ikke er vaccineret kan forebygge infektion ved at undgå at blive stukket af myg, dvs. ved regelmæssig anvendelse af myggeafvisende midler. Risikoen for myggestik kan ligeledes nedsættes ved at sprøjte boligen indendørs med et insektmiddel og ved at anvende myggenet.