Vestlig hesteencephalitvirus er udbredt på det amerikanske kontinent, men findes hovedsaligt i den vestlige del af USA og i Canada. Fugle er det naturlige reservoir for virus, og myg fungerer som den primære vektor, der overfører virus mellem forskellige værter. Varmt vejr og kraftig regn har en tendens til at øge vektorpopulationer, hvilket kan føre til epidemier. I de seneste årtier er forekomsten af menneskelige infektioner dog faldet dramatisk.

Smitteveje

Vestlig hesteencephalitisvirus forekommer naturligt hos både spurve og tamfugle. Fugle kan ikke overføre virus til andre dyr, den spredes af myg fra Aedes og Culex slægten. Udbrud i muldyr, heste, fasaner og andre fugle ses ofte før de menneskelige epidemier. Virus kan overføres fra mor til foster.

Infektiøs dosis

Den infektiøse dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er mellem 5 og 10 dage.
 

Sygdom

Symptomer

De fleste infektioner med vestlig hesteencephalitisvirus i mennesker er subkliniske eller giver kun milde symptomer med feber, kulderystelser og smerter i muskler. Selvom de fleste mennesker kommer sig, vil nogle udvikle sygdom med encephalitis med symptomer som hovedpine, nakkestivhed, kvalme, opkast, lysfølsomhed, forvirring, kramper, søvnighed og koma. Små børn (under 2 år) og ældre voksne (over 60 år) er mere tilbøjelige til at udvikle alvorlig sygdom. Børn, der overlever en alvorlig infektion, er mere tilbøjelige til at udvikle vedvarende kramper samt få en nedsat opfattelsesevne og ændret adfærd.

Sygdomsudvikling

Efter overførsel af virus via vektorer opformeres virus i de lokale lymfeknuder og kommer derefter ind i blodbanen. Hvis viruskoncentrationen i blodet bliver høj, kan virus komme ind i centralnervesystemet og krydse blod-hjerne-barrieren og inficere de hinder, der omgiver hjernen.

Dødelighed

Dødeligheden, for de patienter der udvikler alvorlig sygdom, er 4 %.

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Vestlig hesteencephalitisvirus kan påvises i blodprøver eller cerebrospinalvæske ved RT-qPCR.
Det findes serologiske tests for vestlig hesteencephalitvirus, men de krydsreagerer med St. Louis encephalitis virus, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem de to infektioner.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling mod infektioner med vestlig hesteencephalitvirus. Behandlingen er dermed primært symptomatisk inklusiv smertestillende, krampeforebyggende, væske og næring.

Forebyggelse

Der er i øjeblikket ikke nogen vaccine til mennesker, den er under udvikling. Men der findes en vaccine til heste. Den bedste forebyggelse er at undgå myggestik ved at benytte insektmidler og bære tøj, der dækker hele kroppen, når man færdes i endemiske områder.