Got to main content

Bacillus anthracis

Bacillus anthracis (B. anthracis)er årsag til sygdommen miltbrand, også kaldet anthrax.

B. anthracis er en stor (1-10 µm) sporedannende (1-2 µm) stavformet bakterie.

Smitteveje

B. anthracis forekommer naturligt i jord overalt i verden. B.anthracis danner sporer, som kan indåndes og deponeres i lungerne og forårsage sygdom. Miltbrand forekommer hyppigst blandt græsædende dyr, som smittes af fx forurenet jord. Mennesker smittes oftest ved kontakt med inficerede dyr eller dele her af, og sygdommen manifesterer sig typisk i en eller flere former alt efter smittevej: Kutan- (hud), inhalations- (lunger) eller gastrointestinal- (mave-tarmkanal) anthrax. Kutan- og inhalationsanthrax ses navnlig blandt personer, der arbejder med forarbejdning af skind og huder, hvorimod gastrointestinal anthrax kan skyldes indtagelse af fordærvet kød, som ikke er tilstrækkeligt kogt eller stegt. Kutananthrax forekommer hyppigst i forbindelse med deponering af sporer i mindre sår eller rifter fx på arme, ansigt og hals. Der ses også injektionsanthrax blandt heroinmisbrugere, og i sjældne tilfælde ’svejseranthrax’ blandt metalarbejdere. Alle typer kan lede til anthraxmeningitis, der også kan opstå uden forudgående sygdom.

Infektiøs dosis

Inhalationsanthrax: 2.500-55.000 sporer vil være dødeligt hos ca. 50% af personer der indånder disse sporer. Kutananthrax: Infektiøs dosis kendes ikke. Gastrointestinalanthrax: Infektiøs dosis kendes ikke.

Inkubationstid

Inkubationstiden varierer meget: 1-60 dage (gennemsnitligt 2-5 dage).
 

Sygdom

Symptomer

Inhalationsanthrax: Indledningsvist ses symptomer i form af træthed, hoste, kvalme, opkast, svedtendens, åndenød, brystsmerter, hovedpine og feber. Kort tid derefter ses tiltagende vejrtrækningsbesvær, meningitis (hos ca. 50 % af tilfældene) med sløret bevidsthed, shock og død.

Kutananthrax: Der udvikles lokalt ødem samt kløe evt. med mindre blæredannelse, som udvikler sig til et rundt sår indenfor 1-2 dage. Såret udvikles til en smertefri sort fordybning (eschar), som efterhånden tørrer ind, løsnes og falder af efter 1-2 uger. For injektionsanthrax vil abscesser ligge dybt under huden eller i musklen.
Gastrointestinalanthrax: Sårdannelse i mundhulen og spiserøret med tilhørende ødem og forstørrede lymfeknuder. Alternativt ses tilsvarende sårdannelse i tyndtarmen med ledsagende kvalme, opkast, træthed, blodig diarré og blodforgiftning. Symptomerne for injektionsanthrax og ’svejseranthrax’ minder om hhv. kutan- og inhalationsanthrax. Udvikles der anthraxmeningitis kan det vise sig som fx hovedpine, forvirring og neurologiske forstyrrelser.

Sygdomsudvikling

Inhalationsanthrax: Efter deponering af sporer i luftvejene optages disse af makrofager og spredes herved til lokale lymfeknuder i brysthulen. Når sporerne efter få dage omdannes til aktive bakterier, udløses forskellige toksiner, som fører til blødning, ødem og vævsdød. Der forekommer endvidere hyppigt væske i lungehinderne.
Kutananthrax: Bakterien omdannes fra sporeform til aktiv bakterie, og toksinerne forårsager de ovennævnte symptomer, som i visse tilfælde kan lede til generaliseret sygdom.
Den gastrointestinale form minder om den kutane form med lokal påvirkning af slimhinder og øvrige væv.

Dødelighed

Ubehandlet inhalationsanthrax  %er næsten altid dødeligt, mens ca. 55 % overlever ved behandling. Ubehandlet kutananthrax har en dødelighed på ca. 20 %, og kun få procents mortalitet ved behandling. Ubehandlet gastrointestinal anthrax har en dødelighed på ca. 50 %, mens 60 % overlever ved behandling. Udvikles der anthraxmeningitis er dette næsten altid dødeligt.

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Laboratoriediagnostik af B. anthracis inkluderer PCR, påvisning af antistoffer eller toksin i blodet, samt mikroskopi og dyrkning af vævsprøve fra sår eller af blod, cerebrospinalvæske eller sekreter fra respirationsvejene.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Behandling foretages med antibiotika enten intravenøst eller peroralt. Samlet behandlingsvarighed kan være op til 60 dage.

Forebyggelse

Der findes vacciner mod anthrax.

Anvendelse af B. anthracis som biologisk våben

B. anthracis har været anvendt i mange landes biologiske våbenprogrammer. I Sverdlovsk i 1979 skete der et udslip af B. anthracis sporer fra en biologisk våbenfabrik, hvor mindst 94 mennesker blev inficerede og 68 døde. I 2016 blev der publiceret en artikel, hvor stammen fra Sverdlovsk udslippet var sekventeret. Stammen var en ”naturlig” ikke-forstærket stamme og ikke, som der har været spekuleret i, en stamme med øget modstand mod antibiotika eller vacciner. Et andet eksempel på anvendelse af B. anthracis er fra USA i 2001, hvor der blev sendt flere breve indeholdende miltbrand sporer til forskellige medier og senatorer. Toogtyve personer blev inficerede og fem døde af infektionen. Herudover spredte dommedagskulten Aum Shinrikyo en svækket ikke-patogen stamme af B. anthracis i Tokyo i 1993.