Centraleuropæisk hjernehindebetændelsesvirus er mere kendt som TBE-virus (Tick-borne encephalitis virus, eller flåtbåren-hjernebetændelsesvirus). Der findes tre hovedsubtyper af hjernehindebetændelsesvirus, og det er kun den fjernøstlige subtype som er omfattet af kontrol. Denne subtype blev tidligere kaldt Russisk forårs-sommer encephalitisvirus (RSSEV).

Den fjernøstlige subtype giver generelt anledning til mere alvorlig sygdom og har en højere dødelighed end de andre to subtyper. Virussen findes hovedsageligt i den østlige del af Rusland og Asien, men har de seneste år spredt sig til Skandinavien og Baltikum. 

Centraleuropæisk hjernehindebetændelsesvirus (fjernøstlig subtype) er omfattet af kontrol fordi den forårsager alvorlig sygdom.

Smitteveje

Flåter (Ixodes persulcatus) fungerer som både vektor og reservoir for Centraleuropæisk hjernehindebetændelsesvirus, mens smågnavere er den primære reservoir til opformering af virus. Virussen replikerer i flåtens spytkirtler og overføres til mennesker ved bid. Infektion kan også ske ved indtagelse af upasteuriseret mælk fra inficerede køer, får og geder. Virussen kan ikke spredes fra menneske til menneske, men kan overføres fra mor til foster, og sjældent via blodtransfusioner, organtransplatationer og amning. Laboratorieforsøg har påvist, at virus kan smitte via aerosoler.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Den mediane inkubationstid for TBE er 8 dage (interval 2–28 dage).
 

Sygdom

Symptomer

Omkring 70 % af infektionerne med Centraleuropæisk hjernehindebetændelse er asymptomatiske og opstår i sommerperioden, hvor flåterne er aktive.

De første symptomer varer typisk 2-10 dage er normalt mere uspecifikke og influenzalignende med feber, træthed hovedpine, kvalme og generel smerte i kroppen. Ca. en tredjedel af patienterne en neurologisk sygdom med høj feber, alvorlig hovedpine, stiv nakke, forvirring og krampeanfald og lammelse (encephalitis).

Sygdomsudvikling

Virus overføres direkte til mennesker ved biddet og inficerer derefter immunceller i lymfeknuder, hvor de opformeres, før de spreder sig til andre organer i kroppen, bl.a. milten, leveren og knoglemarven. Virussen kan efterfølgende krydse blod-hjerne barrieren og spredes til centralnervesystemet. Patienter, der overlever infektionen, kan have brug for lange rekonvalecensperioder og udvise permanente neurologiske symptomer.

Dødelighed

Dødeligheden for mennesker ved infektion med Centraleuropæisk hjernehindebetændelse (fjernøstlig subtype) er højere end for de to andre subtyper og kan være op til 60 %.
 

Diagnostik

Laboratoriedetektion

Virus-RNA kan påvises i blodprøver eller i cerebrospinalvæske vha. RT-qPCR. Patienten udvikler ikke antistoffer mod virussen før tidligst efter 14 dage, men kan derefter også testes ved serologisk testning vha. ELISA eller dyrkning af virus fra blodprøver.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling mod infektioner med Centraleuropæisk hjernehindebetændelse (fjernøstlig subtype). Behandling er dermed primært symptomatisk.

Forebyggelse

Der findes vacciner mod infektioner med Centraleuropæisk hjernehindebetændelse. Immunitet opnås dog først efter 3 vaccinationer og kræver derefter en booster hvert 3.-5. år for at forblive beskyttet. Man kan desuden beskytte mod flåtbid ved at bære tøj der dækker kroppen samt ved brug af insektmidler.