Bluetonguevirus kan inficere mange forskellige drøvtyggere eksempelvis får, geder og kvæg, men også vilde dyr som bøfler, hjorte, antiloper og kameler. Virus findes i dag i store dele af verdenen, herunder Afrika, Asian, Australien, Europa, Nordamerika og flere øer i troperne og subtroperne. 

Bluetonguevirus er kontrolbelagt, da udbrud hos landbrugsdyr kan have alvorlige økonomiske konsekvenser.

Smitteveje

Smitte overføres naturligt igennem bidende insekter til drøvtyggere hovedsageligt igennem mitter (Cuicoides spp). Virus kan også overføres fra moderdyr til foster, hvis moderdyr smittes under drægtighed. Virus kan også overføres igennem sæd og igennem blod f.eks. ved inokulation af blodforurenede skarpe eller spidse genstande.

Infektionsdosis

Infektionsdosis er ukendt, men vil formentligt afhænge af serotype, dyreart og infektionsvej.

Inkubationstid

Inkubationstiden er normalt mellem 4-8 dage.

Sygdom

Symptomer

Infektionen kan variere fra at være asymptomatisk til milde kliniske symptomer eller til svære kliniske symptomer og død. Generelt er får mere tilbøjelige til at udvikle alvorlig kliniske symptomer end kvæg og vilde drøvtyggere.

De inficerede dyr udvikler feber, rødme i slimhinder, øget næseflåd og savlen, læsioner i munden samt næse og hovens kronrand. Dyrene kan også udvikle hævelse af læber samt hævelse og blåfarvning (cyanose) af tunge, åndedrætsbesvær og lammelse.

Sygdomsudvikling

Virus opformeres først i de lokale lymfeknuder. Derefter opformeres virus i dets vigtigste målorganer, lungerne og milten, hvor den replikeres i epitelet og i visse hvide blodlegemer. Virus spredes derefter i hele kroppen via blodbanerne, hvor den kan persistere i lang tid.

Dødelighed

Dødeligheden varierer mellem forskellige arter. Dødeligheden er højst hos får, afhængig af race, kan den være mellem 30-70 %.   
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Bluetonguevirus kan påvises i blod og vævsprøver ved reverse transcriptase PCR (RT-gPCR) og i mælk ved serologiske teknikker (ELISA).

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen behandlinger for den virale infektion. Antibiotikum bruges undertiden til behandling af sekundære bakterieinfektioner.

Forebyggelse

Der findes forskellige vacciner mod bluetongue virus, men ingen af dem giver fuld beskyttelse mod alle serotyper. Andre bestræbelser på at forhindre bluetongue virus er ved god landbrugspraksis, herunder karantæne af nyindkøbte dyr og vektorkontrol.