Sygdommen poliomyelitis eller "børnelammelse", eller bare kaldet polio, forårsages af poliovirus.
Navnet "børnelammelse" stammer fra, at poliovirus er så smitsom, at infektion ofte sker i en tidlig alder og dem som oftest udviklede symptomer var børn. Imidlertid er voksne lige så modtagelige for en infektion som børn, og sygdomsudviklingen er den samme.

Poliovirus inficerer naturligt kun mennesker og har cirkuleret i mange tusinder af år. Det menes, at polioudbrud blev mere alvorlige i de første årtier af 1900-tallet i takt med at den generelle hygiejne blev forbedret og dermed blev børn først inficeret senere i livet. Før dette blev børn typisk inficeret som spæde, men spædbørnene havde beskyttende antistoffer fra deres mor, der kunne mildne eller forhindre udviklingen af en svær polioinfektion resulterende i lammelser. 

Poliovirus er meget smitsom, og transmissionen sker primært via fækal-oral vej via kontamineret vand, men kontakt-transmission (oral-oral) er også mulig. Virussen er primært en mave-tarm virus, der replikeres i tarmslimhinden uden nogen eller kun milde symptomer. Men i nogle tilfælde inficerer poliovirus centralnervesystemet hvilket kan have ødelæggende konsekvenser for værten.

Cirka én ud af 200 personer, der inficeres med poliovirus, udvikler poliomyelitis med irreversibel lammelse. Af disse dør 5-10%, hvis lammelsen spreder sig til åndedrætssystemet. Mennesker, der kommer sig efter kortvarig lammelse forårsaget af en poliovirusinfektion, kan senere i livet udvikle post-polio-syndrom, som er kendetegnet ved fremadskridende muskelsmerter og -svaghed samt generel træthed.

Der findes tre serotyper af vildtype poliovirus (WPV1, WPV2 og WPV3), som alle kan give anledning til poliomyelitis. Af dem er poliovirus type 2 og 3 udryddet fra miljøet og findes kun hos vaccineproducenter og i forskningslaboratorier.

Poliovacciner

Der findes to typer poliovacciner. Oral Polio Vaccine (OPV) gives ved at dryppe et par dråber med svækkede former af poliovirus direkte i munden, mens vaccinen med inaktiverede poliovirus, kaldt Inaktiverede Polio Vaccine (IPV), gives via injektion. Imellem år 1963-2005 blev begge vacciner ofte brugt i Danmark, og mange børn modtog begge typer vacciner. Begge vacciner er sikre og giver fuld beskyttelse mod poliovirus.

OPV består af levende svækkede virus (også benævnt Sabin-stammer), der vil starte en infektion i tarmen. I en periode udskiller en vaccineret person svækket poliovirus i sin afføring. OPV er meget brugt i udviklingslande, da det er billigt at fremstille, let at administrere og anvende og giver fuld beskyttelse. I samfund, hvor befolkningen er undervaccineret, og der er dårlige sanitetsforhold, kan virus desværre fortsat cirkulere i befolkningen og over tid mutere til en virulent form, der kan forårsage poliomyelitis. Som en del af WHO-initiativet til udryddelse af poliovirus (GPEI), vil anvendelsen af OPV blive udfaset og erstattet med en ny type af vacciner kaldt novel OPV (nOPV) og efterfølgende IPV.

IPV er baseret på vildtyper af poliovirus, der er formalin-inaktiveret. IPV forårsager ikke en aktiv infektion i tarmen som OPV og gives ofte i kombination med andre vacciner (fx difteri, stivkrampe og kighoste).

Vaccinationsdækning i Danmark (før og nu)

Danmark var det andet land i verden, der begyndte at vaccinere børn mod polio i 1955. Siden 1959 har poliovaccinen været en del af det danske børnevaccinationsprogram. Den første poliovaccine, der blev brugt i Danmark, var IPV. I 1963 blev IPV suppleret med OPV-vaccinen til børn i alderen 2, 3 og 4 år. Fra 2001 til 2004 blev OPV udfaset i Danmark som en del af udryddelsesprogrammet.
Vaccinationsprogrammet har været meget vellykket, og det sidste endemiske tilfælde af poliomyelitis i Danmark var i 1976. I Danmark er IPV stadig en del af det nationale program for børnevaccination og gives i alderen 3, 5 og 12 måneder samt i 5 års alderen.