St. Louis encephalitvirus overføres til mennesker via myg. De fleste tilfælde hos mennesker er asymptomatiske eller giver kun milde symptomer. Virus kan dog også give anledning til alvorlig sygdom, eftersom den inficerer centralnervesystemet, hvilket kan medføre en alvorlig grad af encephalitis kaldet St. Louis encephalitis. Virus har primært forårsaget udbrud i USA, men forekommer også i Sydamerika.

Der kendes ikke til tilfælde af brug eller forskning i St. Louis encephalitvirus i forbindelse med biologiske våben, men virus er omfattet af kontrol grundet sin lighed med andre virus, der er egnede til biologiske våben.  

Smitteveje
Virus findes normalt hos vilde fugle, og fugle såsom duer og hussvaler, der er udbredte i byområder, fungerer som primære værter.  Infektionen overføres via myg af Culex-slægten og en gang i mellem stikker myggen mennesker og heste, som også kan blive syge. Virus er afhængig af myg til transmission, og virus kan derfor ikke overføres direkte mellem mennesker.

Infektiøs dosis
Infektiøs dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid
Inkubationstiden er mellem 5 og 15 dage.

Sygdom
Symptomer
Mindre end 1% af St. Louis encephalitvirus infektioner medfører kliniske symptomer, og langt størstedelen af infektionstilfældene forbliver derfor uopdagede. I symptomatiske tilfælde er sygdomsdebut normalt feber, hovedpine, svimmelhed, kvalme og utilpashed. Symptomerne intensiveres over en periode på flere dage til en uge. Nogle patienter kommer sig spontant efter denne periode, mens andre udvikler tegn på infektioner i centralnervesystemet, herunder nakkestivhed, forvirring, svimmelhed og rystelser. I alvorlige tilfælde kan det udvikle sig til koma.
Sygdommen er generelt mildere hos børn end hos voksne. Ca. 40% af børn og unge udvikler kun feber og hovedpine eller aseptisk meningitis, hvorimod næsten 90% af voksne personer udvikler hjernebetændelse.

Sygdomsudvikling
Virus opformeres lokalt i huden, hvor myggen har stukket, hvorfra den spredes til lymfeknuder. I svære tilfælde krydser virus blod-hjerne-barrieren og inficerer centralnervesystemet.

Dødelighed
Dødelighed blandt patienter der udvikler kliniske symptomer er 5-15%. Dødeligheden er højest hos ældre mennesker.

Diagnostik
Laboratoriedetektion
Detektion af virus er vanskelig, da virus inficerer nerveceller og opformeres i centralnervesystemet. Virus kan påvises i blodprøver eller i cerebrospinalvæske vha. serologisk testning (ELISA). I fatale tilfælde kan virus påvises med RT-qPCR, immunohistokemi og viruskultur af obduktionsvæv, men disse test kræver specialiserede laboratorier.

Behandling og forebyggelse
Behandling
Der findes ikke nogen specifik behandling imod infektioner med St. Louis encephalitvirus. Behandlingen er derfor primært symptomatisk.

Forebyggelse
Der findes ingen vaccine mod St. Louis encephalitvirus. Infektioner med St. Louis encephalitvirus kan forebygges ved regelmæssig anvendelse af myggeafvisende midler og dækkende påklædning.