Stafylokokker er en gruppe bakterier, der forekommer normalt på hud og slimhinder hos både dyr og mennesker, og de giver som regel ingen gener. Undergruppen gule stafylokokker (Staphylococcus aureus) kan dog forårsage fødevareforgiftninger samt sårinfektioner og andre infektioner såsom lungebetændelse.

S. aureus producerer en lang række toksiner, og mange af dem ødelægger biologiske cellemembraner, hvilket resulterer i celledød. S. aureus enterotoksin B (SEB) er ét blandt mindst 20 toksiner, som påvirker tarmen (enterotoksiner). SEB har tidligere været en del af flere landes offensive biologiske våbenprogrammer, hovedsageligt som et inkapaciterende men ikke nødvendigvis dødeligt våben. Nedenstående beskrivelse omhandler derfor SEB.

Smitteveje

Den typiske smittevej for SEB er indtagelse af S. aureus-kontamineret mad eller vand. SEB er ikke skadelig ved kontakt med hud.

Toksisk dosis

LD₅₀ afhænger af smittevejen:
Indtagelse: 27 µg/kg (abe).
Inhalation: 0,02 µg/kg.
Injektion (i.v.): 20 µg/kg (abe).

Inkubationstid

Ved inhalation: 3-12 timer.
Ved indtagelse: 4-10 timer.
 

Sygdom

Symptomer

Uafhængigt af indtagelsesmåden af SEB ses uspecifikke symptomer som feber, kulderysten, hovedpine og muskelsmerter. Derudover er der specifikke symptomer afhængig af smittevejen.
Ved inhalation: Tør hoste, trykken bag brystbenet og tiltagende åndenød. Symptomerne vil kulminere relativt hurtigt, men hosten kan bestå i op til 4 uger.
Ved indtagelse: Kvalme, opkast og diarré. Symptomerne vil kulminere relativt hurtigt, men temperaturforhøjelsen kan bestå i op til 5 dage.

Sygdomsudvikling

SEB er et superantigen, der binder til visse celletyper i immunforsvaret, hvorved et stort antal immunceller stimuleres. Der udvikles et massivt inflammatorisk respons, som er ansvarlig for skaderne på kroppens celler og væv.

Dødelighed

SEB er sjældent livstruende, men kan dog ved massiv eksponering eller hos særligt svage individer føre til svær lungepåvirkning (ved inhalation) og død.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

SEB-antigener kan bestemmes ved hjælp af ELISA og PCR fra serum, urin, luftvejssekreter og afføring. Specifikke antistoffer kan måles i blodet hos de fleste patienter efter overstået sygdom.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Symptomatisk behandling kan gives i form af fx ilt og væsketerapi. Passiv immunterapi kan reducere dødeligheden ved tidlig indgift, men dette er ikke tilgængeligt i Danmark, og værdien heraf er tvivlsom.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine. Forskellige vaccinekandidater er under udvikling og har vist lovende resultater i forsøgsdyr.