Vilde fugle af ordnerne Anseriformes, herunder ænder, gæs, svaner, samt Charadriiformes, herunder måger og terner, er de naturlige værter for influenza A-virus. Hos disse vilde fugle opformerer virus i luftvejene og i mave-tarmsystemet, dog giver dette sjældent anledning til sygdom. Imidlertid kan nogle varianter af influenza A-virus forårsage alvorlig luftvejssygdom hos tamfuglearter, såsom høns og kalkuner.

Ikke alle influenza A-virus er kontrolbelagt, kun de såkaldte højpatogen aviær influenza (HPAI) virus, er omfattet. Disse typer virus har historisk set givet anledning til sygdommen "fuglepest". For at bestemme om et influenza A-virus er stærkt patogen, skal visse kriterier opfyldes. Disse er bestemt af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) og Den Europæiske Union. Patogeniciteten kan bestemmes på to forskellige måder, enten ved at inficere 6 uger gamle kyllinger eller ved at lede efter specifikke gensekvenser i virusgenomet.

Aviær influenza virus findes globalt og spredes når trækfugle migrerer.

HPAI virus er kontrolbelagt, da sygdommen kan forårsage stor økonomisk skade blandt tamfugle og resultere i alvorlige handelsrestriktioner.

Smitteveje

Inficerede fugle udskiller virus i spyt, nasale sekreter og ekskrementer. Virus kan overføres fra syge til raske dyr ved direkte kontakt eller igennem kontakt af sekreter og gødning fra syge dyr samt indånding af aerosoler. Fugle kan også blive inficeret igennem forurenet foder eller væske, samt gennem kontakt med kontamineret genstande eller overflader.

Infektionsdosis

Infektionsdosis varierer afhængigt af virus og værtstype og infektionsdosis (ID50) spænder fra 15-100.000 EID50.

Inkubationstid

Inkubationstiden for influenza A-virus er meget kort, den kan variere fra et par timer til et par dage for en individuel fugl og op til to uger.

Sygdom

Symptomer

HPAI forårsager systemisk infektion hos tamfugle, med påvirkning af mange forskellige organer. Symptomer varierer afhængig af virusstamme og vært. Almindelige symptomer er nedsat almentilstand, nedsat foder- og vandindtagelse, cyanose (blålig misfarvning sfa. iltmangel) af kam og hagelapper, ødemer og rød misfarvning af ben og fødder, små blødninger i de indre organer og muskler, blod- blodfarvning af orale og nasale sekreter, grønlig diarré og pludselig død kan forekomme. Senere kan manglende koordineringsevne (ataxi), hængende vinger og lammelse udvikle sig.

Sygdomsudvikling

HPAI kan opformeres i en række organer, herunder luftvejene, tarmen, hjerne, hjerte, lever, nyre og bugspytkirtel. Sygdomsforløbet påvirkes af infektionsdosis.

Dødelighed

HPAI kan forårsage dødelighed op til 90-100% blandt høns.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Virus detekteres sædvanligvis ved real time RT-PCR og sekventering. Serologiske test anvendes primært i overvågningen af sygdommen i besætninger og retrospektivt i visse epidemiologiske studier, men ikke til diagnostik af HPAI hos tamfugle, da disse som oftest dør inden dannelse af antistoffer.
 

Behandling og Forebyggelse

Behandling

Vaccine mod aviær influenza virus er udviklet til høns, hvoraf visse også er valideret til kalkuner. Vacciner er dog oftest forbudte at anvende, dels pga. risikoen for at overse sygdomsudbrud i screeningsprogrammer, men også pga. risikoen for at selektere vaccineresistente stammer af virus.

Forebyggelse

Forebyggelse af aviær influenza virus i fjerkræshold opnås ved god hygiejne, hvilket inkluderer elimination af kontakt med vilde fugle, mekaniske vektorer eller kontamineret genstande og vand. Tilstedeværelse af virus i den vilde fuglebestand overvåges endvidere af myndighederne.