Mund- og klovesygevirus inficerer alle klovbærende dyr, herunder husdyr som får, kvæg, svin, men også vilde dyrearter. De inficerede dyr udskiller virus inden de udviser symptomer og nogle dyr kan forblive asymptomatiske bærere af virus efter infektion. Der findes syv serotyper af mund- og klovesygevirus, som konstant muterer og ændres, der alle giver anledning til mund- og klovesyge. Mund- og klovesygevirus findes i store dele af verdenen, såsom Afrika, Mellemøsten, Asien og Sydamerika.

Mund- og klovsygevirus er kontrolbelagt, da udbrud hos landbrugsdyr vil medføre store økonomiske tab. Dette virus har også været forsket for dens anvendelighed som biologisk våben.

Smitteveje

Mund- og klovesygevirus er meget smitsomt og overføres mellem modtagelige dyr igennem direkte kontakt og f.eks. via kontaminerede objekter. Virus kan også være luftbåren, og under visse vejrforhold kan vinden transportere virus flere kilometer.
Inficerede dyr udskiller virus i udåndingsluft, ekskrementer og i alle typer af kropsvæsker, såsom spyt, flåd, sæd, mælk og urin.

Infektionsdosis

Infektionsdosis varierer mellem de modtagelige dyrearter. Kvæg er mere modtagelige end får og får er mere modtagelige end grise.
Infektionsdosis er lav.

Inkubationstid

Inkubationstiden er 2-14 dage.
 

Sygdom

Symptomer

Der er variationer af syptomernes alvorlighed afhængig af den modtagelige dyreart. Inficerede dyr udvikler feber, savlen og smertefulde blærer på klove/overgang mellem horn og hud, læber/mundhule/tunge, mule/tryne og patter. Mælkeydelsen hos syge dyr kan også nedsættes eller ophøre, selv efter at dyret er blevet rask. 

Sygdomsudvikling

Virus inficerer slimhindens epitelceller i munden og i halsen. Virus opformeres derefter og fortsætter med at inficere flere epitelceller. Virus kan påvises i lokale lymfeknuder, men det er uklart, hvorvidt virus opformeres i lymfoidt væv.

Dødelighed

Dødeligheden varierer afhængig af virus serotype, mængden af virus (dosis),  dyrets alder og art. Hos ældre dyr er den dødeligheden typisk 1-5 %, mens den hos yngre dyr kan den være op til 20 % eller højere.

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Mund- og klovesygevirus kan påvises med reverse transcription qPCR eller med serologiske metoder (ELISA) fra prøver indsamlet fra blærer eller blodprøver.

Behandling

Der findes ingen specifik behandling for mund- og klovesygevirus.

Forebyggelse

Der findes tilgængelige vacciner, men hver serotype kræver dog deres egen vaccine.
Regioner uden mund- og klovesygevirus holdes fri ved at anvende strenge regler for import af dyr og dyreprodukter.