Dobrava-Belgradevirus tilhører virusslægten Orthohantavirus, og infektioner med disse virus er forekommet i mange år. Den tidligste dokumentation er fra kinesiske skrifter og daterer sig 900 år tilbage, men det var dog først i 1980’erne at årsagen til sygdommen blev opdaget.  

Dobrava-Belgradevirus er én af de såkaldte “Old World hantaviruses”, der forårsager ”haemorrhagic fever with renal syndrome” (HFRS). Dobrava-Belgradevirus cirkulerer i Centraleuropa og visse dele af Rusland.  

Der kendes til 28 typer Orthohantavirus, der forårsager sygdom hos mennesker; af disse er syv omfattet af kontrol. Dobrava-Belgradevirus er omfattet af kontrol grundet sin lighed med Hantaanvirus, der har været en del af et biologisk våbenprogram.

Smitteveje

Virussens naturlige reservoir er gnavere tilhørende Apodemus-familien. Disse dyr bliver ikke selv syge af infektionen men udskiller virus gennem deres fæces, urin og spyt. Langt størsteparten af smittetilfælde hos mennesker skyldes inhalation af aerosoler eller støvpartikler fra gnavernes ekskrementer. Mennesker kan dog også blive smittet efter bid fra et inficeret dyr. De fleste smittetilfælde sker om sommeren under høsten samt ved rengøring af gamle bygninger.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er 2-4 uger.
 

Sygdom

Symptomer

Dobrava-Belgradvirus forårsager hæmoragisk feber med nyresyndrom. Sygdommen starter med en pludselig begyndende feber, hovedpine, kulderystelser, utilpashed, smerter i kroppen og maveregionen, kvalme, opkast og diarré. Nogle patienter oplever også rødme i ansigtet, tåget syn og får små blødninger (petechia) i huden. Efterhånden som sygdommen skrider frem, påvirkes nyrerne og patienten kan gå i shock. Rekonvalescensperioden kan vare i flere uger til måneder.

Sygdomsudvikling

Virus inficerer blokarernes endotelceller i lungernes kapillærer, hvilket medfører en forhøjet karpermeabilitet der resulterer i blødninger. Desuden fører infektionen til aktivering af et stærkt immunrespons.

Dødelighed

Dødeligheden kan, blandt patienter der udvikler alvorlig sygdom, være op til 12 %.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Dobrava-Belgradevirus kan påvises ved RT-qPCR, som tester for tilstedeværelsen af virus RNA.
En anden testmetode er serologiske test (immunoassays).
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling mod infektion med Dobrava-Belgradevirus. Behandlingen er især symptomatisk og understøttende og inkluderer opretholdelse af væskebalancen samt dialyse. Hospitalsindlæggelse kan være nødvendig i en lang periode: De fleste patienter kræver indlæggelse i 7-12 dage, men længere indlæggelser er ikke ualmindelige.

Forebyggelse

Der findes ingen EU-godkendt vaccine mod Dobrava-Belgrade-virus. Opmærksomhed mod kontrol af gnavere i bebyggede områder er den bedste måde at minimere risiko for infektion med Dobrava-Belgradevirus.