Got to main content

Vibrio cholerae og koleratoksin

Vibrio cholerae (V. cholerae) er en lille koleratoksinproducerende (1-3 µm) stavformet bakterie der forårsager kolera.

Smitteveje

Kolera forekommer i vandmiljøet, naturligt eller efter kontaminering. Kolera er ofte forbundet med dårlig hygiejne; forurenes fx en drikkevandsforsyning med ekskrementer indeholdende kolerabakterier, kan disse formere sig heri og give anledning til vandbårne epidemier. Manglende klorering af drikkevand er derfor en vigtig medvirkende årsag til smittespredning. Smitte kan desuden ske ved kontaktsmitte via fæces eller opkast, men er drikkevandet rent, overføres smitte hyppigsteller fra fæces -kontaminerede fødevarer bl.a. fisk og skaldyr, hvor bakterierne i nogle tilfælde kan overleve i op til 14 dage, især hvis kontaminationen sker efter tilberedningen af maden.

Infektiøs dosis

Sker smitte via drikkevand, kræves indtagelse af mellem 1000-1.000.000 bakterier for at blive syg, hvorimod infektiøs dosis kun er 100-10.000 bakterier, hvis smitte sker via fødevarer.

Toksisk dosis

LD50: 250 µg/kg (mus).
Administrationsvej ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden strækker sig fra 6 timer til 5 døgn, sædvanligvis under 2 døgn.
 

Sygdom

Symptomer

Infektioner er ofte milde eller asymptomatiske, men i ca. 10 % af tilfældene giver bakterien alvorlig sygdom. Symptomerne begynder akut med opkastning og diarré, hvor patienten er afebril af få timers varighed. Herefter bliver diarréen meget voluminøs, vandtynd og risvandslignende. Væsketabet ved diarréerne kan hurtigt overstige 5-10 liter per døgn, og erstattes dette tab ikke, vil døden indtræde inden for det første døgn, nogle gange endda inden for timer. Erstattes tabet, vil der kunne udskilles op til 30 liter væske i døgnet.

Sygdomsudvikling

Ved indtagelse af forurenede madvarer eller vand passerer kolerabakterien gennem mavesækken, hvor en stor del bliver dræbt i det sure miljø. Først i tyndtarmen kan bakterien overleve, kolonisere og formere sig i stort antal og udskille koleratoksin. Toksinet virker ved drastisk at øge tarmcellernes sekretion af klorid-ioner, og dette medfører en passiv udskillelse af store mængder vand, dvs. patienten mister både salte og vand med stor hast.

Dødelighed

Ubehandlet kolera kan have en dødelighed på over 50 %, men med hurtig og korrekt behandling falder den til under 1 %.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Påvisning af kolerabakterier i afføring.

 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Antibiotika og væsketerapi.

Forebyggelse

Der findes flere typer koleravacciner, som kan anvendes i områder med endemisk kolera, under humanitære kriser med høj risiko for kolera samt under koleraudbrud. Vaccination alene har vist sig ineffektiv til at standse epidemier, men det kan nedbringe smitteniveauet, indtil rent vand og bedre sanitære forhold kan etableres. Vaccination kan også tilbydes rejsende til områder med koleraudbrud, fx internationale nødhjælpsarbejdere.
 

Faktaboks

Det japanske biologiske våbenprogram før og under 2. verdenskrig benyttede V. cholerae. Desuden indgik organismen i Sydafrikas biologiske våbenprogram. Der har været flere anklager om anvendelse af V. cholerae som biologisk våben, men i disse tilfælde er det ikke bevist: Tyskland blev anklaget for at have benyttet V. cholera i Italien under 1. verdenskrig. Sovjetunionen blev anklaget af Japan for at have et program under 2. verdenskrig. USA blev anklaget af Kina for at have udløst en epidemi i Hong Kong i 1961.