Variolavirus forårsager sygdommen kopper Der findes to typer variolavirus: Variola major og Variola minor, hvor Variola minor giver et mildere sygdomsforløb. Mennesket er den eneste vært for Variolavirus, hvilket muliggjorde udryddelse af sygdommen med en verdensomspændende vaccinationskampagne.  Sygdommen kopper har været udbredt i hele verden (undtagen på polerne), og har været kendt i flere tusinde år som en invaliderende og dødelig sygdom. Den egyptiske farao Ramses V siges at være død af kopper.  

I dag opbevares Variolavirus kun to steder i verden, hvor den opbevares og håndteres under WHO’s overvågning: The Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i Atlanta, USA, og the State Research Center of Virology and Biotechnology (VECTOR Institute) in Koltsovo, Rusland.

Variolavirus er omfattet af kontrol, fordi flere lande forskede i og udviklede det til brug som et biologisk våben.

Smitteveje

Koppevirus spredes ved at meget små dråber indeholdende virus udåndes af en smittet person, og derefter indåndes af en anden person.
Folk bliver smitsomme, når de først udvikler sår i munden og halsen og derefter hoster eller nyser. Væsken i det inficerede udslæt, der findes på kroppen, er også smitsom, og overføres via direkte kontakt eller i kontakt med genstande ex ved kontakt med inficeret tøj og sengelinned. Når sårskorperne er faldet af, er personen ikke længere smitsom.
Sekundær infektion ses overvejende blandt familie og plejepersonale, men ikke som store institutionsudbrud (klassekammerater etc.), idet patienten først bliver smitsom efter et par dages sygdom og dermed allerede er i hjemmet eller på hospital.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker menes at være meget lav, ca. 10-100 viruspartikler.

Inkubationstid

Inkubationstiden er normalt mellem 10-14 dage, men kan være mellem 7 og 19.
 

Sygdom

Symptomer

Af de to variolavirus har Variola minor et mildere sygdomsforløb sammenlignet med Variola major.
De første symptomer er hovedpine, høj feber og nogle gange opkast. Efter cirka fire dage begynder et udslæt at udvikle sig på tungen og i munden. Derefter begynder udslæt at udvikle sig i ansigtet og derefter på hænder og fødder, og inden for 24 timer har det spredt sig til hele kroppen. Udslættet fyldes med en tyk væske og udvikler sig til pusfyldte blærer (pustler). Efter 5 dage danner pustlerne et skorpe, der til sidst falder af og efterlader et ar.

Der er to sjældne former for kopper kaldet hæmorrhagiske kopper og maligne kopper, begge havde en meget høj dødelighed.

Sygdomsudvikling

Virus inficerer og opformeres i slimhinderne i munden, luftvejene og i lymfeknuderne. Derefter lokaliseres det til blodkar i huden. Virus spredes videre med blodet til resten af kroppens lymfevæv. I løbet af de næste 4-14 dage opformeres virus, hvorefter sygdommen indledes med påvirkning af slimhinder og senere hud, som beskrevet ovenfor. Virus findes i høj koncentration i hudblærerne, øjendråber, urin, milt, lymfeknuder, lever, knoglemarv og nyrer.

Dødelighed

Dødelighed hos mennesker er omkring 1% for infektioner med Variola minor og 30% for Variola major.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Få laboratorier har test klare for diagnostik af kopper, men specialiserede læger kan dog genkende tegn og symptomer på kopper. Kopper kan påvises med sekvensering og PCR.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling af kopper, plejen vil være understøttende og fokuseret på at lindre symptomer. Laboratorietest med nogle antivirale lægemidler har vist sig at være effektive, men de er ikke testet på mennesker, da sygdommen er udryddet.

Ved tidlig diagnostik kan man med fordel vaccinere patienten og måske derved mildne sygdomsforløbet

Forebyggelse

Rutinevaccination praktiseres ikke længere, den ophørte i 1977 i Danmark i forbindelse med den globale udryddelse. Der findes dog flere vacciner udviklet mod kopper, hvis det nogensinde skulle vise sig igen, og Danmark råder over tilstrækkelig koppevaccine til at dække den danske befolkning. Vaccinen, der blev brugt til at udrydde kopper, gav ikke livslang immunitet, en boosterdosis er også nødvendig hos personer, der har fået en vaccination. Vacciner mod andre beslægtede virus vil give en vis beskyttelse mod kopper, da de fremkalder en immunologisk krydsreaktion.