Got to main content

Enterovirus type 9 hos svin (Vesikulær virus hos svin)

Enterovirus type 9 også kaldet, Vesikulær virus hos svin, Enterovirus G og Porcine enterovirus 9, og den forårsager sygdomen smitsom blæreudslæt, på engelsk også kaldet swine vesicular disease. Virus inficerer kun dyr af svinefamilien (Suidae), herunder tamsvin (Sus scrofa domesticus) og vildsvin (Sus scrofa). Symptomerne på smitsomt blæreudslæt kan ikke skelnes fra mund- og klovesyge, men sygdommen er mildere, og mange infektioner er asymptomatiske.
Enterovirus type 9 var tidligere endemisk i store dele af Europa og Asien, men ses nu meget sjældent.
Enterovirus type 9 er kontrolbelagt, da svineindustrien er en sektor af stor økonomisk betydning.

Smitteveje

Inficerede svin udskiller virus igennem næseflåd, spyt, afføring, sæd og via blærer der dannes under sygdomsprogressionen.
Virus kan overføres ved direkte kontakt via små læsioner i huden eller slimhinderne, ved at indtage forurenet mad/vand eller ved at indånde aerosoldråber fra inficeret dyr. Virus kan også overføres via kontamineret materialer, såsom strøelse og transportvogne.

Infektionsdosis

Enterovirus type 9 er meget smitsomt og meget lave virustitre er tilstrækkelige til at påbegynde infektion, hvis de indføres i en hudlæsion.

Inkubationstid

Inkubationstiden er mellem 2-7 dage.
 

Sygdom

Symptomer

Sygdomsforløbet og symptomerne varierer afhængig af virusstamme, svinenes alder, opdrætsbetingelser og infektionsvej og -dosis.
De første symptomer er pludselig halthed og feber. Blærer forekommer på kronraden, og i sjældne tilfælde også på trynen, i munden og patterne. Når dyrene står på en hård overflade, halter de og/eller står med krum ryg.

Sygdomsudvikling

Enterovirus type 9 inficerer og opformeres fortrinsvis i det epitelvæv, der dækker alle ydre overflader på organer og blodkar, men også findes i hjerte (endocardium og pericardium) og hjerne (choroid plexus). 

Dødelighed

Unge dyr rammes hårdere af smitsomt blæreudslæt, men dødeligheden er ubetydelig.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Det er vigtigt, at alle svin med symptomer på smitsomt blæreudslæt testes, for at udelukke mund- og klovesyge.

Den bedste metode til at detektere Enterovirus type 9 er ved RT-qPCR. Der findes serologiske tests (ELISA), men disse er ikke så følsomme som PCR-assayet.
 

Behandling og Forebyggelse

Behandling

Der er findes ingen behandling for smitsomt blæreudslæt.

Forebyggelse

Der findes i øjeblikket ingen kommercielle vacciner tilgængelige mod Enterovirus type 9. Forebyggelse opnås ved karantæneforanstaltninger af nye dyr og rutinemæssig testning af importerede dyr. Ved sygdomsudbrud er det vigtigt at aflive og rengøre samt desinficere alle staldafsnit.