Infektioner med Andesvirus har forekommet i mange år. Den tidligste dokumentation er fra kinesiske skrifter og daterer 900 år tilbage, men det var dog først i 1980’erne, at årsagen til sygdommen blev opdaget.

Det første Hantavirus blev beskrevet i 1978 og var årsag til koreansk hæmoragisk feber. Fundet blev gjort ved Hantaan-floden, som adskiller Nord- og Sydkorea. Slægten Orthohantavirus (tidligere Hantavirus), er en stor gruppe af virus der har udbredelse over hele verden. Hver af disse virus har deres egen vært (gnavere), som dikterer den geografiske udbredelse af virusset, ligesom hver virus kan fremkalde forskellige grader af sygdom hos mennesker.

Andesvirus blev opdaget i det sydvestlige Argentina i 1995 og forekommer primært i Sydamerika. Derfor kaldes den også for “New World hantavirus”.  Andesvirus forårsager sygdom med akut feber, kaldet ”Hantavirus cardiopulmonary syndrome” (HCPS) eller ofte blot ”Hantavirus pulmonary syndrome” (HPS).

Der kendes til 60 typer Orthohantavirus, hvoraf 24 kan forårsage sygdom hos mennesker; af disse er syv omfattet af kontrol. Andesvirus er omfattet af kontrol grundet sin lighed med Hantaanvirus, der har været en del af et biologisk våbenprogram.

Smitteveje

Andesvirus’ naturlige reservoir er gnavere tilhørende Sigmodotinae-familien, hvoraf den mest almindelige er risrotten Oligoryzomys longicaudatus, som findes i Sydamerika. Disse dyr bliver ikke selv syge af infektionen men udskiller virus gennem deres fæces, urin og spyt. Langt størsteparten af smittetilfældene hos mennesker skyldes inhalation af aerosoler eller støvpartikler fra gnaveres fæces. Mennesker kan dog også blive smittet efter bid fra et inficeret dyr. Andesvirus er under mistanke for at kunne smitte fra person til person, men der findes ikke endegyldigt bevis for, at dette er muligt.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er omkring 2-3 uger, men kan variere mellem 1 og 8 uger.
 

Sygdom

Symptomer

Andesvirus forårsager “Hantavirus cardiopulmonary syndrome” (HCPS). De første symptomer er træthed, feber, diarré og smerter i de store muskelgrupper. Andre symptomer kan være hovedpine, svimmelhed, kuldegysninger, kvalme og opkastninger. Senere optræder symptomer som hoste og vejrtrækningsbesvær, grundet lungerne fyldes med væske. Rekonvalescensperioden kan vare fra flere uger og op til måneder.

Sygdomsudvikling

HCPS er karakteriseret ved lungebetændelse og påvirkning af hjerte-kar-systemet. Virusset inficerer og replicerer i makrophager, dendritceller og epitelceller. Infektion af epitelcellerne i lungernes kapillærer, fører til og rekruttering af diverse immunceller til områder fører til en kraftig aktivering immunsystemet og stærkt forhøjetproduktion af cytokiner (cytokinstorm). Dette leder til markant øget permeabilitet i epitelcellelaget og lungerne fyldes med væske. Virusset inficerer også hjertet, hvorved dets evne til at pumpe blodet rundt reduceres, med lavt blodtryk til følge. Progression af sygdommen kan være hurtig, og døden kan således indtræffe efter få timer eller dage.

Dødelighed

Dødeligheden hos mennesker ligger mellem 35-50 %.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Den mest almindelige måde at påvise Andesvirus på er vha. serologiske test (immunoassays), hvoraf nogle af disse tests er kommercielt tilgængelige. En anden testmetode er at påvise virus RNA, hvilket gøres vha. RT-qPCR.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling mod infektion med Andesvirus. Behandlingen er især symptomatisk og understøttende.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine mod Andesvirus. Opmærksomhed mod kontrol af gnavere i bebyggede områder er den bedste made at minimere risiko for infektion med Andesvirus. Person-til-person smitte kan forebygges ved håndvask og ved at undgå kontakt med inficerede mennesker.