Gul feber-virus transmitteres til mennesker via myg og kan forårsage akut viral hæmoragisk sygdom. Navnet ”gul” skyldes at inficerede personer udvikler gulsot. Infektioner med Gul feber-virus var engang en af de mest frygtede dødelige sygdomme indtil udviklingen af en vaccine.
Virusset er endemisk i tropiske områder i Afrika og Mellem- og Sydamerika og inficerer stadig titusindvis af mennesker hvert år i disse regioner.
Flere lande har forsøgt at udvikle biologiske våben med Gul feber-virus. Det er derfor kategoriseret som en Kategori C biologisk agens (tredjehøjest prioritet), fordi det kan udvikles til et masseødelæggelsesvåben og vil være nemt at producere og sprede.
Smitteveje
Virusset inficerer både mennesker og primater, men er afhængig af bestemte typer myg (Haemagogus, Sabethes og Aedes spp.), som overfører virus. Gul feber-virus smitter ikke direkte fra person til person.
Infektiøs dosis
Infektiøs dosis er meget lav, og det formodes at én enkelt viruspartikel er nok til starte en infektion hos primater.
Inkubationstid
Inkubationstiden hos mennesker er 3 til 6 dage.
Sygdom
Symptomer
De fleste smittede udvikler ingen eller meget milde symptomer.
Symptomer starter sædvanligvis med pludselig feber, kuldegysninger, hovedpine, smerter i kroppen, kvalme, opkastninger og udmattethed. De fleste patienter bliver raske efter en uges tid men oplever svækkelse og træthed efterfølgende, i perioder fra uger til måneder.
Alvorlige infektioner med Gul feber-virus udvikles ofte efter en kort remission og er karakteriseret ved høj feber, gulsot, blødninger, chok samt lever- og nyresvigt, der kan udvikle sig til multiorgansvigt og endelig død.
Sygdomsudvikling
Gul feber-virus inficerer primært de hvide blodceller og transporteres videre til leveren via blodet. Virus replikeres i levercellerne, hvorved leverens funktion nedsættes. Virusset inficerer også cellerne i nyrerne, hjertet, thymuskirtlen og milten, og forårsager alvorlig vævsskader.
Dødelighed
Ca. 12-15 % af patienter der udvikler symptomer udvikler alvorlig sygdom, hvor dødeligheden er 20-50%.
Diagnostik
Laboratoriediagnostik
I de første dage af infektionen kan virus detekteres i blod eller urin vha. RT-qPCR, men sygdommen bekræftes hovedsageligt vha. serologiske tests.
Behandling og Forebyggelse
Behandling
Der findes ingen specifik behandling mod infektioner med Gul feber-virus. Behandlingen er primært symptomatisk.
Forebyggelse
Der findes en vaccine mod Gul feber-virus, YFV-17D, som indeholder en svækket stamme. Vaccinen resulterer i livslang immunitet mod Gul feber-virus.
Ikke-vaccinerede personer rådes til at bruge myggebalsam, tøj der dækker kroppen og myggenet om natten under ophold i endemiske områder.