Got to main content

Botulinumtoksinproducerende typer af Clostridium samt botulinumtoksiner

Følgende er på kontrollisten: C. botulinum samt botulinumproducerende varianter af C. argentinense (tidligere C. botulinum Type G), C. baratii og C. butyricum.

Botulinumtoksiner omfatter en gruppe af otte beslægtede neurotoksiner (A til H), som hovedsageligt produceres af den sporedannende bakterie Clostridium botulinum (C. botulinum), men også af nogle varianter af C. argentinense (tidligere C. botulinum Type G), C. baratii, og C. butyricum.

Botulinumtoksiner forårsager botulisme (pølseforgiftning). Der findes tre naturligt forekommende former for botulisme: Intestinal botulisme efter indtagelse af sporer (ses især hos spædbørn), fødevarebåren botulisme og sårbotulisme.

Smitteveje

Intestinal botulisme forekommer når sporer af Clostridium spises, fx via støv eller jord, og udvikler sig til levende bakterier i tarmene. Leder normalt ikke til sygdom hos raske individer, men ses i sjældne tilfælde hos både spædbørn og voksne.

Fødevarebåren botulisme sker typisk ved indtagelse af fx inficeret fisk, kød eller grøntsager. Færdiglavet mad, der opbevares ved temperaturer mellem 10°C og 65°C, giver ved iltfrie betingelser sporerne mulighed for at spire til levende bakterier, som producerer botulinumtoksin.

Sårbotulisme opstår når bakterier trænger gennem huden og begynder at producerer toksin.

Person til person-smitte forekommer ikke.

Infektiøs dosis

100-1000 bakterier kan forårsage sygdom hos mennesker.

Toksisk dosis

LD50 afhænger af smittevejen:
Indtagelse: 6 µg/kg (menneske).
Inhalation: 3 ng/kg (menneske).
Injektion (intravenøs): 1 ng/kg (mus).

Inkubationstid

Ved inhalation 12-36 timer.
Ved indtagelse 12-36 timer evt. op til 1 uge, afhængig af dosis.
 

Sygdom

Symptomer

Generelle symptomer ved inhalation eller indtagelse er indledningsvist sløret syn, udspilede pupiller, hængende øjenlåg, lysskyhed, lydoverfølsomhed, besværet udtale og synkebesvær pga. lammelse af kranienerverne. Senere ses en tiltagende symmetrisk muskelslaphed eller lammelse som involverer kroppen (vejrtrækningsbesvær) og herefter arme og ben. Endvidere kan der forekomme yderligere symptomer i form af mundtørhed, tarmslyng, forstoppelse og besværet vandladning. Temperatur, følesans og bevidsthedsniveau er i reglen upåvirket. Symptomerne er uafhængige af optagelsesmåden.

Dødelighed

Dødeligheden er ca. 5-10 % efter behandling.

Sygdomsudvikling

Botulinumtoksin optages i de motoriske nervecellers udløbere (axoner), hvorefter nervecellen inaktiveres. Helbredelse kan kun ske ved, at nervecellen opbygger et nyt axon, hvilket kan tage flere måneder.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Blodprøver bruges til test på mus, mens væv, sårpodning eller fæces kan bruges til påvisning af C. botulinum eller botulinumtoksin ved hjælp af PCR og dyrkning.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Behandlingen er primært symptomatisk i form af respiratorbehandling, væsketerapi og forebyggelse af liggesår. Antitoksin kan anvendes i det tidlige stadium af sygdommen, hvor symptomerne endnu er tiltagende, men kan have alvorlige bivirkninger. I alvorlige tilfælde med respirationspåvirkning er der en dødelighed på ca. 60 % ved manglende behandling, dog ca. 5 % ved intensiv terapi.

Forebyggelse

God hygiejne i forbindelse med konservering af fødevarer både industrielt og i hjemmet. Undgå at give honning til børn under 1 år, idet der er fundet C. botulinum i nogle produkter (0,5-15%). Der er udviklet en vaccine i USA, som dog ikke er kommercielt tilgængelig og i øvrigt er behæftet med en del bivirkninger.
 

Faktaboks

Det japanske biologiske våbenprogram før og under 2. verdenskrig benyttede C. botulinum. Desuden indgik organismen i biologiske våbenprogrammer i USA, Sovjetunionen, Canada, Frankrig, UK, Sydafrika og Irak. Endelig mistænkes Syrien, Iran og Nordkorea for at benytte organismen i deres våbenprogrammer.
Aum Shinrikyo har i mindst 3 tilfælde forsøgt at sprede botulinumtoksin i Japan.