Saxitoksin er et neurotoksin, som produceres af flere forskellige arter af dinoflagellater såsom Alexandrium tamarense, Gymnodinium catenatum og Pyrodinium bahamense. Dinoflagellater, også kaldet furealger, er små encellede organismer, som lever i havvand. Saxitoksin kan også produceres af visse blågrønalger (cyanobakterier), som lever i ferskvand. Toksinet kan akkumuleres i muslinger, østers og havsnegle gennem fødekæden og kan findes i store dele af verden.

Saxitoksin er et af de mest potente, ikke-proteinholdige, naturligt forekommende toksiner i verden. Saxitoksin er således 50 gange mere potent end det kraftige neurotoksin kurare og 1000 gange stærkere end den syntetiske nervegas sarin.

Ligesom ricin er saxitoksin kontrolbelagt både under den kemiske våbenkonvention (Chemical Weapons Convention) og i henhold til Australiengruppens ”Common Control List of Human and Animal Pathogens and Toxins”.

Smitteveje

Naturlig forgiftning af mennesker forekommer efter indtagelse af toksinholdige skaldyr, fx muslinger og østers, og giver anledning til paralytisk skaldyrsforgiftning (paralytic shellfish poisoning, PSP).

Toksisk dosis

LD₅₀ afhænger af smittevejen:
Indtagelse: 260 µg/kg (mus).
Inhalation: 2 µg/kg (mus).
Injektion (i.p.): 10 µg/kg (mus).

Inkubationstid

Ved inhalation: få minutter.
Ved indtagelse: fra få minutter til 8-12 timer.
 

Sygdom

Symptomer

Ved indtagelse af saxitoksin kan følgende symptomer observeres: Kvalme, opkast, mavesmerter, diarré, følelsesløshed af læber, tunge og fingerspidser, gang- og bevægelsesforstyrrelser, usammenhængende tale, svimmelhed, kvalme, opkast, øjenirritation og besværet vejrtrækning. Symptomerne aftager gennemsnitligt efter ca. 24 timer.

Sygdomsudvikling

Saxitoksin er et nervetoksin, der virker ved at binde til bestemte ionkanaler på overfladen af nerveceller. Dette hæmmer cellernes evne til at sende nervesignaler, hvilket fører til lammelser af blandt andet åndedrætsmuskulaturen.

Dødelighed

Dødeligheden er under naturlige forhold sandsynligvis ret lav (<8%).

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Toksinet kan genfindes i maveindhold, mad eller vand ved hjælp af ELISA eller museassay. Kommercielle kits til hurtig diagnosticering af toksinet er tilgængelige.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ikke en specifik behandling rettet mod saxitoksin. Man kan give vanddrivende og brækinducerende midler for at fjerne resterende toksin. Argininmethylester kan muligvis nedsætte bindingen af saxitoksin til Na+-ionkanaler.

Forebyggelse

Saxitoksin nedbrydes ikke ved opvarmning eller frysning af fødevarer. For således at undgå madforgiftningstilfælde er der iværksat internationale overvågningsprogrammer med henblik på at monitorere havene for forekomst af store planktonmasser og etablere karantæne af ramte områder. Eksempelvis bliver skaldyrsfarme ved Orkney-øerne periodevist lukket ned pga. planktonforekomst i vandet.