Got to main content

Salmonella enterica subspecies enterica serovar Typhi

Salmonella enterica subspecies enterica serovar Typhi (Salmonella Typhi, S. Typhi) forårsager tyfus. S. Typhi er en lille (2-5 µm) bakterie.

Smitteveje

I modsætning til andre salmonella-bakterier forekommer S.Typhi ikke hos dyr. Smitten kommer derfor altid fra et andet menneske. Smitten overføres hyppigst ved indtagelse af fødevarer eller vand, der er forurenet med afføring fra mennesker smittet med tyfus. Tyfus forekommer over hele verden, men er sjælden i Danmark hvor de fleste smittes på rejser til udlandet.

Infektiøs dosis

Mere end 10.000 bakterier skal indtages.

Inkubationstid

Inkubationstiden er normalt 1 uge til 14 dage, men kan dog være fra 6 til 30 dage.
 

Sygdom

Symptomer

Symptomerne kan variere fra milde til svære. I første fase af sygdommen, som varer ca.1 uge, ses almene sygdomstegn som feber, hovedpine, madlede, hoste, mavepine og forstoppelse eller diarré. En fjerdedel af smittede personer. Nogle personer får udslæt  i små rosenfarvede pletter på kroppen. I anden fase (anden og tredje sygdomsuge) ses høj feber, evt. mental forvirring, og der kan forekomme blodig diarré. I løbet af de følgende uger bedres patienten gradvis. Uden behandling kan feberen vare i månedsvis og lede til andre sundhedsproblemer. 

Sygdomsudvikling

Personer med tyfus udskiller bakterier i afføringen, fra de første symptomer opstår, og dette kan fortsætte efter symptomerne forsvundet, indtil personerne er raske. Infektionen begynder, når bakterierne trænger gennem tarmvæggen og inficerer tarmens lymfeknuder og milt. Bakterien kan spredes til lunger, galdeblære, nyrer eller centralnervesystemet.

Dødelighed

Sygdommen har ubehandlet en dødelighed på ca. 10-20 %. Døden skyldes komplikationer som alvorlige tarmblødninger, tarmperforationer eller spredning af bakterien til andre organer. I Danmark er dødeligheden under 1 %.

Diagnose

Laboratoriediagnostik

Diagnosen bekræftes tidligt i sygdomsforløbet ved en bloddyrkning. Mere sjældent kan bakterien påvises i andet relevant materiale som fx urin eller spinalvæske. Senere i sygdomsforløbet kan bakterien påvises i fæces. Der findes flere hurtigtests, men sensitiviteten og specificiteten er ikke optimal.

&nbs

Behandling og forebyggelse

Behandling

Antibiotika og eventuelt væsketerapi. Der er problemer med antibiotikaresistens.

Forebyggelse

Vaccination mod tyfus kan overvejes ved længerevarende ophold i områder med høj forekomst af S. Typhi. I øvrigt forebygges tyfus ved at forbedre vand- og fødevarehygiejne, sikre sanitære anlæg og ved behandling af smittebærere.
 

Anvendelse af S. Typhi som biologisk våben

Under 2. Verdenskrig blev S. Typhi anvendt af Japan, hvor man kontaminerede floder på grænsen mellem Manchuriet og Sovjetunionen. Tilsyneladende blev ingen syge.
Bakterien indgik også i Sovjetunionens offensive biologiske våbenprogram.
En ekstremist gruppe "The Order of the Rising Sun" havde i 1972 kulturer af S.Typhi, som de ville sprede via vandforsyningen i bl.a. Chicago og St. Louis. Ingen blev syge.
S. Typhimurium blev i 1984 anvendt i The Dalles, Oregon i USA af en religiøs sekt til kontaminering af mad (salat) og 751 personer blev syge med madforgiftning.