Rift Valley febervirus (RVF) blev først opdaget i 1931 i Rift Valley i Østafrika, men er nu tilstede i store dele af det afrikanske kontinent, inkl. Madagaskar og den arabiske halvø. Rift Valley febervirus giver primært anledning til alvorlig sygdom hos dyr men kan også forårsage sygdom hos mennesker. Virus transmitteres via myg samt ved tæt kontakt med kvæg og geder fx i forbindelse med slagtning.

Flere lande har forsket i anvendelsen af Rift Valley febervirus som biologisk våben (USA, Canada, Japan og det tidligere Sovjetunionen), og virus er derfor omfattet af kontrol.

Smitteveje

Virus overføres af myg, som er både virus naturlige vært og vektor. Det menes dog, at størstedelen af de menneskelige tilfælde sker ved at indånde dråber af kropsvæsker fra inficerede husdyr (kvæg, bøfler, får, geder og kameler). Forekomsten falder sammen med regntiden, da myggen er mere aktiv på dette tidspunkt. Virus smitter ikke direkte mellem mennesker.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er mellem 2 og 6 dage.

Sygdom

Symptomer

Rift Valley febervirus forårsager alvorlige infektioner hos dyr, men størstedelen af de humane infektioner er asymptomatiske eller giver milde symptomer. Symptomer på RVF inkluderer feber, svaghed, rygsmerter, svimmelhed og vægttab. I mere alvorlige tilfælde af sygdommen ses alvorlige blødninger i mange organer, gulsot, hævelse i hjernen eller øjensygdom. Cirka 1-10% af inficerede mennesker får permanent synstab.

Sygdomsudvikling

Virus opformeres primært i leveren, men virus inficerer også flere andre væv, såsom epitelcellerne i munden, flere forskellige typer nerveceller, muskelceller, lymfeknuder, milten og thymus (brislen).

Dødelighed

Cirka 1% af dem, der udvikler alvorlige kliniske symptomer, dør af infektionen.

Diagnostik

Laboratoriedetektion

Virus-RNA kan påvises i blodprøver vha. RT-qPCR eller ved serologisk testning vha. ELISA.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling af infektioner med Rift Valley febervirus. De som udvikler alvorlig sygdom får understøttende symptombehandling.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine imod Rift Valley febervirus. Smitterisikoen kan reduceres ved at træffe foranstaltninger, der mindsker kontakten med myg og andre blodsugende insekter, herunder anvendelse af myggemidler og myggenet. At undgå kontakt med blod eller væv fra dyr, som potentielt kan være inficeret, er en vigtig beskyttelsesforanstaltning for personer, der arbejder med husdyr i Rift Valley febervirus-endemiske områder.