Infektioner med Monkeypoxvirus forekommer hovedsageligt i de tropiske egne i Vest- og Centralafrika, men der er også set tilfælde i andre lande, såsom USA, England, Israel og Singapore. Efter ophør af vaccination mod kopper, er der indikationer på et stigende antal sygdomstilfælde forårsaget af Monkeypoxvirus. Inficerede personer udvikler en vesikulær og pustular sygdom, der kan medføre livslange ar.

Trods navnet menes den naturlige vært at være gnavere. Monkeypoxvirus er zoonotisk og inficerer, foruden mennesker, også primater og andre dyr, såsom egern og andre gnavere.

Monkeypoxvirus er omfattet af kontrol, fordi den har store ligheder med koppevirus, der har været udviklet og anvendt til biologiske våben af bl.a. Sovjetunionen. Monkeypoxvirionet er meget stabilt og forbliver infektiøst i lange perioder, og kræver ikke specifikke opbevaringsforhold. Virusset kan også inficere mange dyrearter, der lever i tæt kontakt med mennesker, hvilket giver større risiko for transmission til mennesker
 

Smitteveje

Mennesker smitter hinanden med respiratoriske dråber eller kontakt med kropsvæsker, der bliver indåndet eller kommer i kontakt med små sår på huden. Smitte kan også overføres når mennesker kommer i kontakt med et inficeret dyr eller en genstand som er kontamineret med virus. Efterfølgende spredes virus til lymfeknuder og videre til huden, hvor det typiske udslæt og kopper udvikler sig.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker kendes ikke. Hos dyr varierer infektiøs dosis mellem 10.000-10.000.000 virioner.

Inkubationstid

Inkubationstiden er normalt mellem 6-13 dage, men kan variere mellem 3-21 dage.

Sygdom

Symptomer

Symptomerne for mpox ligner dem med kopper, dog sædvanligvis lidt mildere. Indledningsvis feber, hovedpine, træthed, ryg- og muskelsmerter, og karakteristisk for infektion med monkeypoxvirus ses udtalt hævede lymfeknuder i armhuler og lyske. Et par dage efter symptomdebut fremkommer et universelt udslæt, som udvikler sig til vesikler på hud og slimhinder. Modsat skoldkopper udvikles alle vesiklerne synkront. Efterfølgende udtørring, skorpedannelse og afskalning med ardannelse efter 3-4 uger. I forbindelse med udslættet opleves ofte opkastninger, diarré og i en del tilfælde alvorlig dehydrering og respiratoriske komplikationer.

Sygdomsudvikling

Efter passage af slimhinden i luftvejene inficeres lokale lymfeknuder, og virus spredes videre med blodet til resten af kroppens lymfevæv. I løbet af de næste 4-14 dage opformeres virus, hvorefter den tidlige fase indledes med påvirkning af slimhinder og senere hud.

Dødelighed

Dødelighed i Afrika, hvor sygdommen hovedsageligt ses, har været op til 10% hos ikke-vaccinerede personer (hovedsageligt børn) i 1980’erne. I de seneste udbrud er dødeligheden dog noget lavere, mellem 0 og 5%. Det er hovedsageligt børn og immunkompromitterede personer, som dør af en monkeypoxinfektion.
 

Diagnostik

Laboratoriedetektion

Påvisning af monkeypoxvirus udføres med qPCR på prøver indsamlet fra pustler eller udslæt på huden. Selvom patienter udvikler et godt antistofrespons mod infektionen, reagerer antistofferne også med andre orthopoxvirus og kan ikke bruges i serologiske diagnostiske tester.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling mod mpox. Sygdommen behandles kun symptomatisk.  

Forebyggelse

Der findes en godkendt vaccine mod både monkeypox og kopper, kaldet JYNNEOS ™. De traditionelle koppevacciner vil også give beskyttelse mod monkeypox, da der er serologisk krydsreaktivitet mellem disse virus. Det er dog også god praksis at undgå kontakt med syge dyr i regioner, hvor monkeypoxvirus er endemisk. Udøv god håndhygiejne efter kontakt med inficerede mennesker eller dyr.