Got to main content

Clostridium perfringens, epsilontoksin-producerende typer og Clostridium perfringens toksiner

Clostridium perfringens (C. perfringens) kan forårsage koldbrand i muskelvæv og fødevarebetinget diarré.

C. perfringens er en sporedannende stavbakterie af variabel længde (4-8 µm), der findes i jord, støv, spildevand og i tarmen hos mennesker og dyr over hele verden. Bakterien kan, hvis den indtages, producere epsilon-toksin i tarmkanalen. Toksinet dannes således ikke i fødevaren, men først i tarmkanalen hos den, der har spist den kontaminerede fødevare.


Smitteveje

C. perfringens kan vokse i dårligt tilberedt kød og fjerkræ, eller ved langsom eller forkert nedkøling af fødevarer.
C. perfringens menes ikke at spredes ved person til person-kontakt.

Infektiøs dosis

Fødevareforgiftning: ca. 100.000 bakterier pr. gram føde.
Sårinfektion: Ukendt.

Toksisk dosis

LD50 afhænger af smittevejen:
Indtagelse: Ikke oplyst.
Inhalation: Ikke oplyst.
Injektion (intravenøs): 0,1 µg/kg (mus).

Inkubationstid

6-48 timer efter konsumering af forurenede fødevarer, men sædvanligvis efter 10 til 12 timer. 
For koldbrand er inkubationsperioden som regel under 3 dage, og kan være så kort som 6-8 timer.

 

Sygdom

Symptomer

Toksinerne, som bakterierne producerer i tyndtarmen, kan forårsage oppustethed, træthed, tab af appetit, vægttab, muskelsmerter, kvalme, kraftig vandig diarré, svære mavesmerter og mavekramper. De fleste symptomer aftager inden for 24 timer. Diarré kan forekomme i op til 2 uger. Symptomerne ved sårinfektion kan være pludselige med udtalte lokale smerter, blodtryksfald og feber, der ikke svarer til infektionens sværhedsgrad. I slutforløbet optræder svært påvirket almentilstand med påvirket bevidsthed.

Sygdomsudvikling

Spiser man fødevarer med tilstrækkeligt mange levende C. perfringens, vil en del af disse overleve passagen gennem maven. I tyndtarmen vil bakterierne producere toksiner.
Sårinfektion med C. perfringens kan forekomme i specielt muskelvæv, og under iltfrie forhold kan der produceres et toksin, som medfører blodtryksfald og muskelvævsdød og evt. koldbrand.

Dødelighed

Fødevareforgiftning: Komplikationer og/eller død forekommer kun sjældent.
Sårinfektion: Ubehandlet er forløbet hastigt fremskridende med høj dødelighed.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Fødevareforgiftning: Fæces bør undersøges for bakterielt toksin fra C. perfringens.
Sårinfektion: Vævsprøve og dyrkning.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Fødevareforgiftning: Korrekt behandling af fødevarer, bl.a. hurtig nedkøling og korrekt opbevaring. Der findes ikke en human vaccine mod C. perfringens.
Sårinfektion: Akut indlæggelse og behandling er absolut nødvendig. Behandlingen består af antibiotika.

Forebyggelse

Fødevareforgiftning: Forbedring af fødevaresikkerheden i alle led fra primærproducent (landbrug og fiskeri) til forbruger. Der findes ikke en vaccine mod C. perfringens.
 

Faktaboks

Bakterien indgik i både Sydafrikas, Ungarns og Iraks biologiske våbenprogram.
Fødevarebårne infektioner med C. perfringens forekommer flere gange årligt i mange lande i verden, men registrering af sygdomstilfælde ses mest i den vestlige verden. I USA blev ca. 250.000 personer syge af C. perfringens-kontaminerede fødevarer i slutningen af 1990’erne.
Bakterien er den tredjehyppigst forekomne fødevarebårne infektion i UK og USA.