Got to main content

Teknologi med misbrugspotentiale (TMP)

Teknologi er defineret i bekendtgørelse nr. 981 af 15/10/2009 med senere ændringer, kapitel 3.k om relateret materiale. CBB omtaler sådan teknologi som teknologi med misbrugspotentiale (TMP). På biosikring.dk i menuen ”Hvad er omfattet af kontrol?” er TMP forklaret nærmere. Det drejer sig om viden og færdigheder, der potentielt kan misbruges til udvikling, produktion eller brug af et biologiske våben. 

Ansøgningstrin

Virksomheder, der ønsker at arbejde med TMP, skal:

  1. Rette henvendelse til CBB for at få afklaret, om der er behov for at ansøge om tilladelse til besiddelse af TMP. Hvis det er tilfældet, skal virksomheden indsende en ansøgningsblanket eller ændringsblanket via selvbetjening.
     
  2. Vælge en eller flere personer, der kan varetage opgaven som biosikringsansvarlig på virksomheden. CBB afholder biosikringskurser for kommende sikringsansvarlige, hvor lovgivning, regler, blanketter etc. gennemgås. Kurset er gratis men obligatorisk, og tilmelding sker via booking.biosikring.dk

Biosikringsopgaver

Det er den sikringsansvarliges pligt at:

  • Sørge for, at overholde de krav, CBB har stillet i tilladelsen.
     
  • Sikre, at alle relevante ansatte er uddannet, dvs. instrueret og informeret om biosikring på et niveau, der er passende for virksomheden og den TMP, der arbejdes med. Det betyder blandt andet, at de relevante ansatte skal kende til biosikring og de af CBB anbefalede forholdsregler.
     

Relaterede links

Humanpatogener, toksiner, fremføringsmidler og relateret materiale

Lov nr 474 af 17/6/2008       BEK nr 981 af 15/10/2009       BEK nr 363 af 10/03/2022

 

Dyrepatogener

LBK nr 53 af 11/01/2017      BEK nr 803 af 22/06/2017