Krim-Congo hæmoragisk febervirus overføres til mennesker primært via flåter, men også via kontakt med kropsvæsker fra inficerede mennesker og dyr. Skønt andre dyr kan blive inficeret, er det kun mennesker, der udvikler sygdom efter infektion.

Virus har en bred geografisk spredning, som er forbundet med distributionen af dets vektor, flåter af slægten Hyalomma, og rækker fra Øst- og Sydeuropa, større dele af Rusland, Asien og det indiske kontinent til Afrika. Krim-Congo hæmoragisk febervirus betragtes som en emerging og re-emerging virus grundet klimaforandringerne som muliggør Hyalomma flåternes voksende udbredelsesområder, og det forventes derfor, at Krim-Congo hæmoragisk febervirus vil optræde i lande, hvor den ikke har forekommet hidtil.

Irak har forsket i Krim-Congo hæmoragisk febervirus til anvendelse som biologisk våben, fordi den har en høj dødelighed og potentielt kan distribueres som en aerosol. Virus kan også ramme dyr og derved have store økonomiske konsekvenser for landmænd.

Smitteveje

Krim-Congo hæmoragisk febervirus overføres til mennesker via flåtbid fra Hyalomma-slægten, eller ved kontakt med blod eller kropsvæsker fra inficerede dyr eller mennesker. Risikoen for kontaktsmitte fra person til person er størst i sidste fase af sygdommen pga. højt indhold af viruspartikler i blodet (viræmi).

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker er lav, ca. 1-10 viruspartikler.

Inkubationstid

Inkubationstiden er typisk mellem 1 og 9 dage, afhængigt af om smitte er sket via flåtbid eller ved kontakt med inficeret blod eller væv (sidstnævnte har den længste inkubationstid).

Sygdom

Symptomer

Symptomerne starter relativt pludseligt med feber, kvalme, voldsom hovedpine, nakkesmerter, mavesmerter, opkastninger, diarré, ømhed i øjnene, lysskyhed og muskelsmerter. Mellem 3.- og 6.-dagen indtræder hæmoragiske symptomer i form af blodudtrækninger på kroppen, blå mærker, slimhindeblødninger fra næse, gummer, svælg, blære, livmoder og vagina samt blodige opkastninger og/eller blodig afføring. Patienten er på dette tidspunkt ofte dehydreret med påvirket bevidsthed i form af delirium eller koma.
Hos ikke-dødelige tilfælde begynder temperaturen at falde mellem 10.- og 20.-dagen, blødningerne bliver mindre, og patienten bedres klinisk. Rekonvalescensperioden er ca. 2-4 uger, hvor patienten fortsat er træt og svag.
Der er beskrevet en subklinisk form for Krim-Congo hæmoragisk febervirus med feber gennem 2-3 dage og uden hæmoragiske symptomer.

Sygdomsudvikling

Efter opformering af virus lokalt, spredes virus via blod og lymfe til de indre organer især til leveren, hvor der sker en kraftig opformering af virus. Infektionen forårsager blødning, nedbrydning af væv og opsvulmning af alle organer.

Dødelighed

Dødelighed hos mennesker er ca. 10-40%. Døden indtræder ofte indenfor 5-14 dage.

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Den mest almindelige måde at påvise Krim Congo hæmoragisk febervirus er med RT-qPCR eller med serologiske test (ELISA).

Behandling og Forebyggelse

Behandling

I mangel af godkendte terapeutiske midler eller vacciner mod virus er behandlingen overvejende understøttende.

Forebyggelse

Der findes ingen godkendte vacciner mod Krim-Congo hæmoragisk feber, men der pågår forskning på at udvikle en vaccine.  Den bedste forebyggelse er at undgå flåtbid ved at anvende insektmidler og tøj der dækker kroppen.