Afrikansk svinepestvirus er endemisk i øst og subsaharisk Afrika og forårsager sygdommen Afrikansk svinepest hos tamsvin (Sus scrofa domesticus) og vildsvin (Sus scrofa).

De naturlige værter inkluderer bl.a. vortesvinet (Phacochoerus aethiopicus), der kan bære infektionen kronisk, uden at udvise symptomer. Virus har spredt sig til flere europæiske lande, Sydamerika og Caribien i 1957, men blev udryddet uden for Afrika i midten af 1900’erne (med undtagelse af Sardinien). I 2007 spredte virus sig til Georgien, hvorfra den spredte sig til nabolande samt Østeuropa og er også blevet påvist i Belgien. Virus har også spredt sig til Rusland og flere lande i Asien, såsom Kina.

Afrikansk svinepestvirus er underlagt kontrol, da den kan forårsage et betydelig økonomisk tab for svineindustrien.

Smitteveje

Afrikansk svinepestvirus er en meget smitsom virus og kan overføres via flere forskellige smitteveje. I den naturlige infektionscyklus fungerer vortesvin som hovedvært og de bløde flåter (Orinthodoros spp.) som mellemværter samt reservoir for afrikansk svinepestvirus. Virus optages og videregives når flåten suger blod fra svinet.

Virus kan også inficere tamgrise ved direkte kontakt eller ved indtagelse af kontamineret foder. Virus kan også overføres imellem gårde via personer, transportkøretøjer og landbrugsudstyr. Viruspartiklen er meget stabil og kan forblive infektiøs i båse og stier, der ikke er ordentlig desinficeret efter udbrud. Virus forbliver også smitsomt i forarbejdet kød i meget lang tid.

Nogle svin kan bære infektionen asymptomatisk, hvilket kan biddrage til spredning af virus. Virus kan også udskilles hos svin der overlever infektionen.  

Infektionsdosis

Virus er meget smitsomt, da smittede dyr udskiller store mængder virus. Infektionsdosis er estimeret til 10-10.000 TCID50 infektiøse enheder, men tallet afhænger af alder, vægt infektionsrute og virustype.

Inkubationstid

Inkubationstiden varierer mellem 4-19 dage, men kan vare op til 4 uger, afhængigt af virustype.   
 

Sygdom

Symptomer

Der er fire sygdomsformer beskrevet for afrikansk svinepest - perakut, akut, subakut og kronisk. Symptomer og dødelighed varierer afhængig af virustype og vært. I den perakutte form dør svinene inden symptomernes begyndelse, i den kroniske form kan sygdomsprogression tage flere måneder med mildere symptomer.

Den akutte form for afrikansk svinepest starter med høj feber og nedsat ædelyst. Der kan ses røde eller blålige misfarvninger af huden. Koordinationsevnen påvirkes, og syge grise får vejrtrækningsproblemer, brækninger, forstoppelse efterfulgt af voldsom diarré og klistret flåd fra øjnene. Blødning fra mund og endetarm er også almindeligt forekommende.

Sygdomsudvikling

Efter initial infektion med afrikansk svinepestvirus ses opformering af virus i lymfoide organer, såsom mandlerne. Virus får adgang til blodkredsløbet hvor der ses sekundær opformering i specifikke blodceller (makrofager og monocytter), men virus kan også inficere andre celletyper og organer, hvilken leder til organsvigt og indre blødninger.

Dødelighed

I alvorlige tilfælde kan dødeligheden være 90-100%.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

 Virus kan påvises i blod- og vævsprøver med PCR og serologiske teknikker (ELISA).
 

Behandling og Forebyggelse

Behandling

Der findes ingen behandling for afrikansk svinepest, smittede besætninger aflives.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine mod afrikansk svinepestvirus. Det er vigtigt at forhindre kontakt af tamgrise med vildsvin ved god landbrugspraksis og vildtsvinshegn.