Kyasanur Forest-virus blev oprindeligt identificeret i 1957 fra en syg abe i Indien. Siden da er der rapporteret ca. 400-500 tilfælde hos mennesker hvert år, hovedsageligt i den tørre sæson når nymfeflåterne er aktive. Virusset findes i Sydindien, hvor den forårsager akut hæmoragisk sygdom hos mennesker og primater.

Man tror, at der findes en mulighed for at virus kan spredes via aerosoler, da man har observeret, at laboratoriepersonale, der har dyrket virus, er blevet inficeret.

Kyasanur Forest-virus betegnes som værende i kategori A iht. dets egnethed som biologisk våben, grundet dets potentiale til at forårsage alvorlig sygdom sammenholdt med de modforanstaltninger der skal til for at inddæmme et udbrud.

Smitteveje

Primærværterne er skovdyr, fx gnavere, aber, fugle og flagermus. Kyasanur Forest-virus overføres hovedsageligt via bid fra flåten Haemaphysalis spinigera, men direkte smitte fra gnavere til mennesker er også blevet observeret. Mennesket er slutvært, og kan således udvikle sygdom, men ikke føre smitten videre.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis hos mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er 3-8 dage.

Sygdom

Symptomer

Efter en inkubationstid på 3-8 dage begynder symptomerne på infektion med Kyasanur Forest-virus pludseligt med feber, hovedpine, svære muskelsmerter, hoste, dehydrering, symptomer fra mavetarmsystemet og blødninger. Patienterne kan opleve unormalt lavt blodtryk, og et lavere antal af røde og hvide blodlegemer. Efter 1-2 ugers symptomer kommer nogle patienter sig uden komplikationer. Hos de fleste patienter er sygdommen imidlertid bifasisk, og patienten oplever en anden bølge af symptomer i begyndelsen af den tredje uge. Disse symptomer omfatter feber og tegn på hjernebetændelse.

Sygdomsudvikling

Virus opformeres i lymfeknuderne, hvorfra det spredes via blodbanen til bl.a. milten, leveren og knoglemarven.

Dødelighed

Dødeligheden hos mennesker er ca. 3-5%.

Diagnostik

Laboratoriedetektion

Virus-RNA kan påvises i blodprøver eller i cerebrospinalvæske vha. RT-qPCR, alternativt anvendes serologisk testning vha. ELISA eller dyrkning af virus fra blodprøver.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling af infektioner med Kyasanur Forest-virus. Behandlingen er primært symptomatisk, herunder opretholdelse af væske- og elektrolytbalance.

Forebyggelse

Der findes en vaccine mod Kyasanur Forest-virus som bruges i endemiske områder i Indien. Vaccinen medfører dog ikke langvarig immunitet og har en effektivitet på ca. 80% efter to doser. Rejsende tilrådes at anvende insektmidler samt at være iført tøj der dækker kroppen i områder hvor virus er endemisk.