Got to main content

Shigella dysenteriae og shigatoksin

Shigella dysenteriae (S. dysenteriae) og shigatoksin er en lille (1-3 µm) stavformet bakterie, som producerer shigatoksin. S. dysenteriae forårsager sygdommen dysenteri.

Smitteveje

Den infektiøse dosis af Shigella er, i modsætning til andre sygdomsfremkaldende tarmbakterier, meget lav. Mindre end 200 levende bakterier er nok til at give sygdom i raske individer. Den lave infektiøse dosis forklarer, hvorfor sekundær smitte (smitte fra person til person) er meget høj og derfor et stort problem i overbefolkede områder, især i udviklingslandene. Smitten sker via drikkevand, badevand eller fødevarer, som er forurenet med afføring fra mennesker, eller hyppigst fra person til person. Ofte udskilles bakterien i afføringen i 1-4 uger efter smitte. Nogle få procent bliver langtidsbærere, men koncentrationen er så lille, at det sjældent giver anledning til smitteoverførsel.

Infektiøs dosis

50-200 bakterier.
 

Toksisk dosis

LD50 afhænger af smittevejen:
Indtagelse: Ikke oplyst
Inhalation: Ikke oplyst
Injektion (intravenøst): 450 ng/kg (mus)

Inkubationstid

Fra ca. 12 timer til dage.
 

Sygdom

Symptomer

Mavesmerter, mavekramper og feber opstår, mens bakterien er lokaliseret i tyndtarmen. Efter et par dage kan bakterien ikke længere måles i tyndtarmsindholdet. Feberen bliver lavere, mavesmerterne sværere. Diarréen bliver slimet og evt. blodig med pustilblanding.

Sygdomsudvikling

Sygdom opstår efter invasion, opformering og derved destruktion af tarmens slimhinde. S. dysenteriae producerer et exotoksin (shigatoksin), som kan udløse HUS (hæmolytisk uræmisk syndrom). Shigatoksin virker ved at hæmme proteinsyntesen i udvalgte celletyper, såsom tarmceller og nyreceller.

Dødelighed

Dødeligheden forbundet med S. dysenteriae er ca. 20% i ubehandlede tilfælde. Tilstøder der sekundær blodforgiftning, er der en dødelighed på op til 46%.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Diagnosen stilles ofte ved fæcesdyrkning.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Ved dysenteri forårsaget af S. dysenteriae anbefales antibiotikabehandling og væsketerapi.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine mod S. dysenteriae.
 

Faktaboks

Det japanske biologiske våbenprogram før og under 2. verdenskrig benyttede S. dysenteriae. Desuden indgik organismen i både USA's og Sovjetunionens biologiske våbenprogram.
I 1996 blev 12 personer syge af at have spist muffins og doughnuts i en kantine på St. Paul Medical Center Hospital i Dallas, USA. En laborant havde kontamineret de færdigt bagte kager med S. dysenteriae og efterfølgende sendt en mail til medarbejderne om, at der var kager i kantinen. Laboranten blev idømt 80 års fængsel i 1998.