Viruslægten Lyssavirus omfatter 17 virusarter samt to formodede virusarter. Den mest kendte Lyssavirus er Rabies-virus. Alle Lyssavirus kan forårsage rabies (hundegalskab), men kun rabiesvirus har et bredt værtsspektrum og inficerer mange forskellige pattedyrarter, såsom flagermus, hunde, katte, vaskebjørne og mennesker, mens andre medlemmer af lyssavirusslægten har et mindre værtsspektrum. Lyssavirus findes globalt og overføres gennem bid eller kradsemærker fra inficerede dyr. Rabiesvirus inficerer centralnervesystemet og er fatal, når først symptomerne opstår.

Rabiesvirus har været genstand for forskning til anvendelse som biologisk våben og har været en del af de amerikanske og canadiske offensive biologiske våbenprogrammer. Da alle medlemmer af lyssavirusslægten kan forårsage rabies, er disse underlagt kontrol.

Smitteveje

Alle medlemmer af lyssavirusslægten er zoonotiske, men kan også overføres imellem forskellige dyrearter.
Inficerede dyr og mennesker begynder at udskille virus i deres spyt et par dage før symptomernes begyndelse. Virus overføres via bid eller hvis spyt trænger ind i et åbent sår eller på slimhinden, fx i munden, næsehulen eller øjnene. I usædvanlige tilfælde kan transmission også forekomme ved inhalation af aerosoler indeholdende Lyssavirus.
Rabiesvirus opretholdes i to epidemiologiske cyklusser. I den urbane cyklus er hunde hovedvært og overfører virus til andre hunde, katte og mennesker. I den sylvatiske cyklus er vilde dyr hovedvært og overfører virus til andre vilde dyr, fx er den røde ræv (Vulpes vulpes), mårhund (Nyctereutes procyonoides) og polarræv (Vulpes lagopus) reservoir for rabies i Europa. Disse epidemiske cyklusser overlapper ofte hinanden. Teoretisk set, kan virus også overføres mellem mennesker, selvom dette er meget sjældent, de tilfælde man har set er ved organtransplantationer.

Infektiondosis

Infektionsdosis er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er meget forskellig og spænder fra én uge til måneder. I 75 % af alle tilfælde, vises symptomerne dog inden for 20-90 dage efter viruseksponering.
 

Sygdom

Symptomer

Rabies forekommer i to former; rasende form og sløv form, hvor førstenævnte forekommer i 80% af alle tilfælde. I tilfælde af rasende form, ses aggressiv eller pludselige adfærdsændringer. I tilfælde af sløv form er adfærdsændringer minimale, og lammelse er det vigtigste symptom.
Initielle symptomer er ubehag, prikkende eller kløende fornemmelse ved bidstedet. Oftest vil der efter et par dage vises akutte neurologiske symptomer med hjernedysfunktion, angst, forvirring og agitation. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan patienten opleve delirium, unormal adfærd, hallucinationer, hydrofobi (frygt for vand) og søvnløshed.

Sygdomsudvikling

Efter bid eller kradsning igennem huden, opformeres virus initialt i muskulaturen ved introduktionsstedet. Derefter inficerer virus nervecellen og begynder dens migration mod centralnervesystemet og hjernen.

Dødelighed

Når først symptomer opstår, er dødeligheden 100%.
 

Diagnostik

Laboratoriedetektion

Diagnose hos dyr stilles ved hjælp af fluorescerende antistof (DFA) test, der tester tilstedeværelsen af rabiesvirusantigener i hjernevævet. Diagnosen stilles efter dyrets død, ved obduktion indsamles to biopsier fra forskellige dele af hjernen.
Diagnosticering af rabies hos mennesker før døden indtræffer, kræver indsamling af flere forskellige prøver fra spyt, blod, spinalvæske og hud. Disse prøver testes for tilstedeværelse af virusgenom eller virale antigener via henholdsvis RT-qPCR og serologiske analyser.  
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Når symptomerne på rabies først viser sig, findes der ingen behandling, og patienten dør inden for 14 dage. Terminalt syge patienter får palliativ behandling.

Forebyggelse

Der findes effektive vacciner til rådighed til før og efter eksponering af rabiesvirus. Ved vaccination og/eller administration af antistoffer efter eksponering af rabiesvirus for at forhindre sygdom, er det vigtigt det sker inden symptomernes begyndelse. Rabies i vilde hunde og ræve forhindres ved at udlægge foder indeholdende en oral vaccine. 
Det er vigtigt at undgå kontakt, eller vaske grundigt hænder efter evt. kontakt, med hunde og katte, når man besøger områder, hvor rabies er udbredt (Afrika, Asien samt del af Mellem- og Sydamerika).