Vibrio cholerae (V. cholerae) er en toksinproducerende lille (1-3 µm) stavformet bakterie der forårsager kolera.

Smitteveje

Kolera er forbundet med dårlig hygiejne; forurenes fx en drikkevandsforsyning med ekskrementer indeholdende kolerabakterier, kan disse formere sig heri og give anledning til vandbårne epidemier. Manglende klorering af drikkevand er derfor en vigtig medvirkende årsag til smittespredning. Smitte kan desuden ske ved kontaktsmitte via fæces eller opkast, men er drikkevandet rent, overføres smitte hyppigst fra fæces kontaminerede fødevarer bl.a. fisk og skaldyr, hvor bakterierne i nogle tilfælde kan overleve i op til 14 dage, især hvis kontaminationen sker efter tilberedningen af maden.

Infektiøs dosis

Sker smitte via drikkevand, kræves mellem 1000-1.000.000 bakterier for at blive syg, hvorimod infektiøs dosis kun er 100-10.000 bakterier, hvis smitte sker via fødevarer.

Toksisk dosis

LD₅₀ afhænger af smittevejen:
Administration ukendt: 250 µg/kg (mus).

Inkubationstid

Inkubationstiden strækker sig fra 6 timer til 5 døgn, sædvanligvis under 2 døgn.
 

Sygdom

Symptomer

Symptomerne begynder akut med opkastning og diarré af få timers varighed. Herefter bliver diarréen meget voluminøs, vandtynd og risvandslignende. Væsketabet ved diarréerne kan hurtigt overstige 5-10 liter per døgn, og erstattes dette tab ikke, vil døden indtræde inden for det første døgn, nogle gange endda inden for timer. Erstattes tabet, vil der kunne udskilles op til 30 liter væske i døgnet.

Sygdomsudvikling

Ved indtagelse af forurenede madvarer eller vand passerer kolerabakterien gennem mavesækken, hvor en stor del bliver dræbt i det sure miljø. Først i tyndtarmen kan bakterien overleve, kolonisere og formere sig i stort antal og udskille koleratoksin. Toksinet virker ved drastisk at øge tarmcellernes sekretion af klorid-ioner, og dette medfører en passiv udskillelse af store mængder vand, dvs. patienten mister både salte og vand med stor hast.

Dødelighed

Blandt indlagte i udviklingslandene er dødeligheden ca. 60% ubehandlet (ud over væske), mens den ved hurtig (inden for det første døgn) og korrekt behandling er under 1%.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Mikroskopi, dyrkning og PCR, hvorimod serologiske metoder ikke benyttes.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Antibiotika og væsketerapi.

Forebyggelse

Der findes to typer af orale koleravacciner, som kan anvendes i områder med endemisk kolera, under humanitære kriser med høj risiko for kolera samt under koleraudbrud. Vaccination alene har vist sig ineffektiv til at standse epidemier, men det kan nedbringe smitteniveauet, indtil rent vand og bedre sanitære forhold kan etableres. Vaccination kan også tilbydes rejsende til områder med koleraudbrud, fx internationale nødhjælpsarbejdere.