Got to main content

Francisella tularensis

Francicella tularensis (F. tularensis) er en lille (0,2-0,7 µm) bakterie. F. tularensis forårsager sygdommen tularæmi (harepest).

Der findes en høj-virulent variant (F. tularensis subsp. tularensis, type A), som kun findes naturligt i Nordamerika, og en mindre virulent variant (F. tularensis subsp. holarctica, type B), der findes naturligt i Nordamerika, Europa og det nordlige Asien.

Smitteveje

Mennesker kan smittes ved direkte kontakt med bl.a. inficerede harer, mus, vandrotter og egern, som alle er værter for F. tularensis. Flåter, myg og andre stikkende insekter kan også overføre bakterien til mennesker ved bid (vektorer), og bl.a. derfor ses der flest tilfælde af infektion fra juni til september måned. Smitte kan tillige forekomme ved indtagelse af kontamineret vand eller fødevarer samt ved inhalation af aerosoler. Person til person-smitte er ikke blevet påvist. Bakterien kan trænge ind gennem huden ved sår og rifter eller (sjældent) gennem intakt hud.

Infektiøs dosis

F. tularensis er meget infektiøs, og ofte vil meget få (<10) bakterieceller kunne føre til infektion.

Inkubationstid

Inkubationstiden er typisk 3-5 dage, men kan variere mellem 1-21 dage alt efter infektionssted og dosis.

 

Sygdom

Symptomer

Initiale influenza-lignende symptomer.

Tularæmi kan manifesteres i mindst seks forskellige former:

  1. Tyfuslignende tularæmi (5-15%) forekommer navnlig ved inhalation og giver anledning til lungebetændelse med feber, vejrtrækningsbesvær og hoste. Ubehandlet dør ca. 35 %, men ved antibiotikabehandling falder dødeligheden til 1-3 %.
  2. Ulceroglandulær tularæmi (75-85 %) erhverves ved smitte gennem hud eller slimhinder. Symptomerne er feber, hovedpine, træthed, sårdannelse svarende til smitteporten (oftest på hænderne), ømhed og hævelse af de regionale lymfeknuder. Uden behandling er der en dødelighed på ca. 5 %.
  3. Glandulær tularæmi (5-10 %) svarer til den ulceroglandulære form blot uden sårdannelse.
  4. Øjentularæmi (1-2 %) opstår ved inokulation i øjets slimhinde fx ved inficerede fingre, dråber eller aerosoler. Der ses oftest en ensidig smertefuld øjeninfektion med hævelse af de regionale lymfeknuder.
  5. Halstularæmi svarer til den ulceroglandulære form, hvor indgangsporten er lokaliseret til mundens slimhinde eller mandlerne.
  6. Lungetularæmi kan ses som en primær infektion eller i 30-80% af tilfælde med tyfuslignende tularæmi og i 10-15 % af den ulceroglandulære form. Symptomerne er en svær atypisk lungebetændelse med en høj dødelighed til følge.

Sygdomsudvikling

F. tularensis er en intracellulær bakterie, der inficerer makrofager. Lymfeknuder, lunger, lungehinder, milt, lever og nyrer bliver påvirket ved infektion.

Dødelighed

Tularæmi har en overordnet dødelighed på 2 % ved behandling, men kan stige til 15 % ved manglende behandling. Dødeligheden afhænger af form, se ovenfor.

 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

F. tularensis kan påvises ved direkte fluorescensmikroskopi, immunhistokemi eller ved dyrkning. Antistoffer kan måles ved hjælp af ELISA. PCR kan anvendes til påvisning af specifikt DNA og kan derved også skelne mellem F. tularensis type A og B.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Antibiotika anvendes enten intravenøst eller peroralt. Behandlingsvarighed 10-14 dage. Behandlingen er i øvrigt symptomatisk i form af respiratorbehandling og væsketerapi.

Forebyggelse

Der er ikke nogen effektiv og sikker vaccine tilgængelig.

Faktaboks

Det japanske biologiske våbenprogram før og under 2. verdenskrig benyttede F. tularensis. Desuden indgik organismen i både USA's og Sovjetunionens biologiske våbenprogram.