Burkholderia mallei (B. mallei) og Burkholderia pseudomallei (B. pseudomallei) er små (1,5-5 µm) stave og forårsager henholdsvis malleus (dansk: snive, engelsk: glanders) og pseudomalleus (melioidosis). B. mallei inficerer hovedsageligt heste, muldyr og æsler. B. pseudomallei er endemisk i tropiske og subtropiske egne, og bakterien kan isoleres fra både dyr, jord og vand.

Smitteveje

Mennesker smittes hovedsageligt via kontamineret vand eller jord, enten ved indånding af aerosoler, inokulation af øjen- og næseslimhinder eller gennem beskadiget hud. Smitte forekommer kun sjældent mellem mennesker.

Infektiøs dosis

10-100 bakterier kan forårsage sygdom hos mennesker.

Inkubationstid

1-21 dage. En stor dosis kan dog give symptomer indenfor timer, mens en latent infektion kan gå ubemærket hen i flere måneder (ca. 9 %).
 

Sygdom

Symptomer

Infektion med B. mallei og B. pseudomallei giver meget ens symptomer. Mennesker udvikler oftest akut sygdom, men mere kroniske forløb er også beskrevet.

Akut lokal infektion: Bylde- og sårdannelse med forstørrede og ømme regionale lymfeknuder.
Akut blodforgiftning: Feber, svedtendens, muskelkramper, muskelømhed, lungehindesmerter, udtalt rødme i huden, lysskyhed, gulsot og diarré.
Akut lungesygdom: Generelle symptomer som beskrevet for blodforgiftning, samt tiltagende vejrtrækningsbesvær og blodig pus fra øjne, næse og svælg.
Kronisk form: Hud- og muskelbylder på arme og ben samt forstørrede, ømme regionale lymfekar og lymfeknuder. Lejlighedsvist udvikles der knogleinfektion, meningitis og hjernebylder. Infektionen kan også være asymptomatisk igennem adskillige år.

Sygdomsudvikling

Efter optagelse i værten producerer bakterierne diverse toksiner (pyocyanin, lechitinase, collagenase, lipase og hemolysin), der alle virker ødelæggende på vævet og dets funktion.

Dødelighed

Akutte former af både B. malleus og B. pseudomalleus hos mennesker udviser en næsten 100 % dødelighed uden behandling. Ved antibiotisk behandling samt i tilfælde af kronisk sygdom er dødeligheden væsentligt lavere (< 50 %).
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Serologiske og PCR-baserede analyser samt dyrkning.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Antibiotika anvendes enten intravenøst eller peroralt. Den akutte behandling efterfølges af 3-6 måneders behandling for at sikre at patienten kommer sig helt.

Forebyggelse

Der findes ikke en vaccine.