Venezuelansk hesteencephalitvirus forekommer primært i Central- og Sydamerika. Virus optræder naturligt hos forskellige typer gnavere samt myg, der både er den naturlige vært og vektor for virus. Venezuelansk hesteencephalitvirus forårsager sporadiske udbrud blandt dyr af hesteslægten som æsler, mulddyr og zebraer. 

Venezuelansk hesteencephalitvirus er omfattet af biosikringskontrol, da den er meget smitsom, forårsager alvorlig sygdom og har været udviklet som biologisk våben. 

Smitteveje

Den naturlige transmissionsvej for venezuelansk hesteencephalitisvirus er via myggestik mellem dens naturlige vært, som er forskellige arter af gnavere. I sjældne tilfælde kan det ske, at en myg overfører virus fra en gnaver til en hest, og efterfølgende overføres fra hesten til et mennesker via en myg. Virus kan også overføres med aerosoler, hvilket er sket i laboratoriemiljøer.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis er ukendt, men menes at være meget lav baseret på studier i forsøgsdyr og cellekulturer. 

Inkubationstid

Inkubationstiden kan variere mellem 2 og 10 dage, men er sædvanligvis 1-5 dage.

Sygdom

Symptomer

De første symptomer er feber, hovedpine, kvalme, opkast og generel smerte i kroppen, inklusive smerter i ryg og øjne samt diarré. I 14% af tilfældene udvikler infektionen sig til en neurologisk sygdom med en form for encephalitis, der forårsager kramper, delvis lammelse, adfærdsændringer og ændret bevidsthed.

Sygdomsudvikling

Indledende virus opformering sker i lymfeknuder og milt, og senere også i andre organer, såsom hjerte, lunge, nyre og bugspytkirtel. Virus inficerer imidlertid også hjernen, hvilket giver anledning til encephalit. Virus når centralnervesystemet meget tidligere, hvis virus overføres via aerosoler (i modsætning til en myggestik), eftersom det direkte inficerer de duftbærende nervebanerne.