Powassanvirus overføres med flåter og er endemisk i de nordøstlige stater i USA samt omkring USA’s store søer, men forekommer også i Rusland.
Mange infektioner med Powassanvirus er asymptomatiske, men kan i nogle tilfælde udvikle sig til en alvorlig, dødelig sygdom.  

Der kendes ikke til tilfælde af brug eller forsøg på udvikling af Powassanvirus som biologisk våben. Powassanvirus har store ligheder med andre virus, der har været anvendt til biologisk terror og er derfor omfattet af kontrol.

Powassanvirus er en enkeltstrenget RNA-virus, der tilhører gruppen flavivirus.   

Smitteveje

Det naturlige reservoir er forskellige arter af gnavere bl.a. egern og mus. Tre forskellige flåt arter overfører virus mellem disse dyr og mennesker (Ioxides cookei, Ioxides marxi og Ioxides scapularis). Af disse tre er det mest almindeligt, at Ioxides scapularis bider mennesker.

Flåterne findes primært i landdistrikter eller skovområder i Canada, USA og Rusland, hvor der er størst risiko for overførsel af sygdommen fra juni til september. Virus smitter ikke direkte fra menneske til menneske men laboratorieforsøg har dog påvist, at virus kan smitte via aerosoler.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er mellem 7 og 14 dage, men kan være op til 34 dage.

Sygdom

Symptomer

Størstedelen af Powassanvirus infektioner antages at være asymptomatiske eller milde. I de tilfælde, hvor kliniske symptomer udvikler sig, er de influenzalignende med pludselig feber, hovedpine, opkast og utilpashed. Symptomer på alvorlig sygdom, der fører til encephalitis, er forvirring, tab af koordineringsevne, vanskeligheder med at tale og kramper.

Sygdomsudvikling

Sygdommen er relativt sjælden, og sygdomsmekanismen er derfor stort set ubeskrevet.

Dødelighed

Dødeligheden er mellem 10 og 15% hos patienter, der udvikler alvorlige neurologiske skader. Ca. halvdelen af patienter, der overlever infektioner med Powassanvirus, udvikler langvarige følgesygdomme i form af tilbagevendende hovedpine, tab af muskelmasse og nedsat hukommelse. 

Diagnose

Laboratoriedetektion

Virus-RNA kan påvises i blodprøver eller i cerebrospinalvæske vha. RT-qPCR. Alternativt serologisk testning vha. ELISA eller dyrkning af virus fra blodprøver.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling af Powassanvirus, behandlingen er derfor primært symptomatisk.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine mod Powassanvirus. Smitte kan reduceres ved anvendelse af insektmidler og dækkende påklædning.