Fårekopper er en af de mest smitsomme og sygdomsfremkaldende sygdomme blandt får. Fårekopper er endemisk i Afrika nord for Ækvator, Mellemøsten og Asien, men der har også været sporadiske udbrud i Europa.
Fårekopper er underlagt kontrol, da udbrud fremkalder handels- og eksportbegrænsninger med store økonomiske konsekvenser.

Smitteveje

Modtagelige dyr smittes via direkte kontakt med inficerede dyr eller via kontakt med inficeret dyrs spyt, næseflåd, øjenflåd, tørret skorper fra hudlæsioner, mælk og gødning. Dette kan f.eks. ske igennem forurenede redskaber, køretøjer strøelse, foder m.m. Virus kan også overføres mekanisk via bid fra insekter.

Infektionsdosis

Infektionsdosis er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er omkring 8 til 13 dage, dog ses symptomer tidligere, hvis virus overføres via insektbid.
 

Sygdom

Symptomer

Symptomerne varierer fra mild til alvorlig afhængig af alder, race og virusstamme.
Syge dyr udvikler feber, røde blærer (kopper) på hovedet, som spreder sig til resten af kroppen. Slimhinder i mund, anus og vagina bliver nekrotiske. Dyrene udvikler også åndedrætsbesvær, da virus forårsager skader på lungerne.

Sygdomsudvikling

Efter den initiale infektion, uanset om virus inhaleres eller optages igennem et sår i huden, formeres virus i epitelcellerne. Virus spredes derefter til de regionale lymfeknuder og senere til resten af kroppen, hvor virus fortsætter med at formere sig  i forskellige organer som lunger og lever.

Dødelighed

Dødeligheden er afhængig af race, alder og virusstamme, denne kan variere fra 5% hos tålsomme racer, til 50% hos modtagelig racer, og være 100% hos unge dyr.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Virus kan identificeres ved hjælp af PCR. Serologiske test kan anvendes, men de kan ikke skelne mellem fårekoppe virus og geddekoppe virus. 
 

Behandling og Forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling for fårekopper. Understøttende behandling bruges til at lindre symptomer og komplikationer.

Forebyggelse

Der findes forskellige vacciner til rådighed mod fårekopper, og det anbefales at vaccinere fårebestande i endemiske områder.

Inficerede dyr og besætninger aflives for at eliminere spredningen af virus. Derefter, er korrekt bortskaffelse af kadaver, grundig rengøring/desinficering af stalde og udstyr samt karantæne af nyindkøbte dyr essentielt.