Got to main content

Coxiella burnetii

Coxiella burnetii (C. burnetii) er en lille (0,4-1,2 µm), intracellulær, stavformet bakterie, som inficerer får, kvæg, geder, hunde, katte og fugle overalt i verden bortset fra New Zealand.
C. burnetii forårsager sygdommen Q-feber.

Smitteveje

C. burnetii smitter via fæces eller ved aerosolspredning af inficeret materiale som fx mælk, urin, fæces, moderkagevæv m.m. Risikoen for person til person-smitte er meget lav.

Infektiøs dosis

Indtagelse af én enkelt bakterie kan være sygdomsfremkaldende.

Inkubationstid

2-14 dage, muligvis længere ved lille inokulationsdosis.
 

Sygdom

Symptomer

Q-feber er en selvbegrænsende sygdom med en varighed på 2-14 dage. Typisk ses uspecifikke symptomer som feber, hovedpine, træthed, muskelsmerter, tør hoste samt lungehindesmerter. Ca. en tredjedel af de smittede udvikler leverbetændelse - oftest i mild grad. Sjældne komplikationer inkluderer kronisk leverbetændelse, hjerteklapbetændelse, meningitis, hjernebetændelse og knoglebetændelse. Ca. 60% af Q-feber infektioner er asymptomatiske.

Sygdomsudvikling

C. burnetii kan invadere en række forskellige celletyper, herunder monocyter og makrofager, og herefter vokse intracellulært.

Dødelighed

Sygdommen er sjældent dødelig (<1%), men hos patienter med forudgående defekte hjerteklapper kan der optræde livstruende hjerteklapbetændelse.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Dyrkning af C. burnetii er vanskelig og ikke egnet til diagnostisk formål. I stedet kan der undersøges for forekomst af specifikke antistoffer mod C. burnetii ved hjælp af indirekte fluorescens-antistoffer, ELISA eller komplementbindingsreaktion. Blodprøver kan testes med PCR. Denne metode er mest sensitiv i den første sygdomsuge.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der benyttes antibiotika oralt.

Forebyggelse

Der findes en kommerciel vaccine til mennesker mod Q-feber . Der er dog risiko for alvorlige immunreaktioner ved administration af vaccinen til individer, som i forvejen har opbygget en vis immunitet efter smitte med bakterien, og brug af vaccinen kræver derfor omfattende screening af hvert enkelt individ inden vaccination. Derfor er vaccinen ikke egnet til brug på større befolkningsgrupper, men kun til særligt udsatte individer. 

Faktaboks

Bakterien indgik i både USA's og Sovjetunionens biologiske våbenprogram. Men også Aum Shinrinkyo arbejdede med bakterien. Det er uklart om C. burnetii blev anvendt som biologisk våben under Anden verdenskrig, men der var mange udbrud blandt soldater. Der er mange tilfælde af Q-feber hvert år, da organismen findes naturligt hos husdyr i næsten hele verden. Men deciderede angreb er ikke erkendt. I 2014 blev flere personer smittet i Tyskland, da de fik injiceret levende celler fra får som led i en ”anti-aldrings behandling”.