Der findes fire ebolavirus, der forårsager sygdom i mennesker:

• Zaire ebolavirus
• Sudan ebolavirus
• Taï Forest ebolavirus
• Bundibugyo ebolavirus 

Deruover er der:

• Reston ebolavirus, der forårsager hæmoragisk feber i aber, men som kun giver asymptomatiske infektioner i menneske.
• Bombali ebolavirus, hvor det på nuværende tidspunkt er uvist, om virus forårsager sygdom.

Alle ebolavirus er opkaldt efter det geografiske område, hvor de først blev isoleret, og navnet ebola stammer fra Ebolafloden, der løber gennem den nordlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Sudan ebolavirus blev først isoleret i Sydsudan i 1976. Bundibugyo ebolavirus blev isoleret under et udbrud i Bundibugyo distriktet (vest Uganda) i 2007. Taï Forest ebolavirus er blevet isoleret fra mennesker i et enkelt tilfælde, hvor en person blev smittet under arbejdet med syge chimpanser i Taï National Park på Elfenbenskysten.

Reston ebolavirus blev først isoleret i byen Reston tæt på Washington, USA, i 1989 fra forsøgsaber (makaker), der var importeret fra Filippinerne. Den nyest opdagede ebolavirus, Bombali ebolavirus, er blevet isoleret fra flagermus i 2016 i Bombali distriktet, Sierra Leone. Oprindeligt fandtes de sygdomsfremkaldende ebolavirus hovedsageligt i det centrale Afrika, men det vestlige Afrika har også været ramt af et større sygdomsudbrud i 2013-2016.

I årene 1986-1990 forskede Sovjetunionen i at våbengøre Zaire ebolavirus, men der er ingen beviser for at det nogensinde er blevet anvendt som et biologisk våben.

Smitteveje

Mennesker bliver smittet med ebolavirus ved at spise kontamineret kød fra vildtlevende dyr såsom frugtædende flagermus, chimpanser, gorillaer, aber, skovantiloper og pindsvin. Virus kan efterfølgende sprede sig mellem mennesker gennem direkte kontakt med kropsvæsker og sekreter (fra levende eller døde patienter) eller via genstande, der er kontamineret med blod, fæces eller opkast fra en syg person. Virus kan også findes i modermælk, urin og sæd, men disse kropsvæsker anses for værende mindre smitsomme.

Infektiøs dosis

Den infektiøse dosis er ukendt i mennesker, men den estimeres til at være lav. Dyreforsøg på aber med Sudan ebolavirus har vist, at 100 % af dyrene dør, hvis de bliver udsat for 1000 viruspartikler.

Inkubationstid

Inkubationstiden varierer mellem 2-21 dage, men oftest ses symptomer efter 6-10 dage.
 

Sygdom

Symptomer

Ebolavirus forårsager sygdommen ebola eller ebola-blødningsfeber. De første symptomer er feber, træthed, muskelsmerter, hovedpine og ondt i halsen. Senere kan den syge få opkastninger, diarré, hududslæt, nyre- og leversvigt og i nogle tilfælde indre og ydre blødninger, fx fra gummerne og tarmene.

Sygdomsudvikling

Ebolavirus kommer ind i kroppen via slimhinderne eller sår og spredes i kroppen via flere forskellige hvide blodceller. Ebolavirus kan inficere mange celletyper, der påvirker immunsystemet, samt flere vævstyper, og samlet set fører det til multiorgansvigt og til en hæmning af blodets evne til at størkne.

Dødelighed

Zaire ebolavirus er den mest virulente type med en dødelighed i nærheden af 75 %.
Sudan ebolavirus og Bundibugyo ebolavirus har en dødelighed omkring 50 %.
Der har kun været et enkelt humant tilfælde af Taï Forest ebolavirus, hvor patienten udviklede ”Dengue-lignende” symptomer og derefter kom sig fuldstændigt.
Der er ingen dokumenterede tilfælde af mennesker, der er blevet syge af Reston og Bombali ebolavirus.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Detektion og identifikation af de forskellige undertyper af ebolavirus bliver udført på blodprøver ved hjælp af RT-qPCR og nogle gange også med serologiske tests.
 

Behandling og Forebyggelse

Behandling

Der findes to lægemidler, som er godkendte af FDA til behandling af ebola (Inmazeb® og Ebanga^TM) Begge er baseret på monoklonale antistoffer, som forhindrer virus i at binde til cellen og dermed inficere kroppen. Derudover består behandling i tidlig igangsættelse af understøttende behandling med væsketerapi og anden symptombehandling, som øger overlevelseschancerne.

Forebyggelse

Der findes to godkendte vacciner. Ervebo^®, blev godkendt af de europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder (EMA og FDA) i slutningen af 2019. Den anden vaccine blev godkendt af EMA i juli 2020. Der vaccineres med to forskellige typer vacciner for at opnå det bedst mulige immunrespons. Først vaccineres med Zabdeno ^® efterfulgt af Mvabea ^® 8 uger efter. Modsat Ervebo har Zabdeno/Mvabea ikke været brugt under et ebolaudbrud endnu. Fælles for begge vacciner er, at de kun beskytter mod Zaire ebolavirus. 

Andre måder at forebygge smitte på er at undgå kontakt med blod og andre kropsvæsker fra akut syge ebola-patienter samt at undlade sex med overlevende ebola-patienter indtil tests for virus er negative. Derudover bør man undgå kontakt med blod og andre kropsvæsker fra flagermus og ikke-menneskelige primater og undlade at indtage kød fra disse dyr.